tirsdag den 30. marts 2010

På ferie og rundrejse i Australien(februar og marts)

Det er ved at være meget lang tid siden at jeg sidst har fået skrevet noget på min side men tiden har bare fløjet af sted.Sidst jeg skrev var i forbindelse med min tur ned til Rasmus og Tasmanien og min afslutning i west Australien. Nu sidder jeg helt oppe i den nordlige del på østkysten.

Min tid på Tasmanien var rigtig god da jeg efter noget tid endelig kom ud at se noget andet og kom ned og snakke med nogle ”kendte” mennesker. Da jeg ankom var det selvfølgelig regnvejr og ikke helt lige så godt som i det rigtige Australien. Kasper ankom samme aften med vores fælles bil via færge fra Australien og derefter var vi klar til at tage hjem til Rasmus og se hvor han boede og hvordan hans hverdag havde været i de 5 måneder.

Den første weekend brugte Rasmus, Kasper og jeg på at køre op af vest – nord kysten på Tasmanien for at se den helt vilde flotte natur som Tasmanien byder på. Tasmanien minder meget om new Zealand med en masse bjerge og dale fyldte grønne områder så ser helt fantastisk ud.Vores tur gik bl.a. rundt til nogle af de andre trainees som også arbejde på Tasmanien. Vi var bl.a. ude på en malkekvægsfarm hvor vi var med til at malke 400 køer på 1½ time i en 50 pladsers karrusel. Sidst på denne weekend var vi på den vestlige kyst hvor vi var ude på en bådtur ind i landet via en flod.
Om mandagen ankom Jens med fly fra USA, så fra der var vi alle samlet. Denne uge skulle Rasmus stadig arbejde, så Jens, Kasper og jeg begyndte at køre mod øst kysten af Tasmanien for at køre rundt og se seværdighederne rundt langt øst kysten for at ende nede i syd hvor Tasmaniens ”hovedstad” ligger nemlig i Hobart. Der tilbragte vi den anden weekend, hvor Rasmus og to andre dansker også kom ned. Hvor vi så bl.a. var på en bådtur nede på den sydlige spidst af Tasmanien, der så vi bl.a. sæler, delfiner, pingviner og en masse forskellige fugle. Det var en helt kanon tur, derudover var vi også ude at se en drypstenshule, et stort skov område med høje træer hvor man også kunne komme op og gå i trætoppende.

Efter denne weekend tog Kasper og Jens tilbage op til fast landet, da Kasper fik besøg af sin familie hjemmefra. Derfor tog jeg bilen nede fra det sydlige Tasmanien og tilbage op til Rasmus, for at hjælpe lidt til på farmen den sidste tid han skulle arbejde der. Det var en rigtig god og hyggelig uge hos Rasmus’s familie da det hele var noget mere en familie end jeg var vandt til fra west Australien. Også i og med at farmen ikke er helt så stor og det hele var mere stille og roligt, men stadig med en masse aktivitet som man kender det mere hjemme fra. Det var mere hyggeligt da det var de to generationer på farmen som sammen med Rasmus stod for arbejdskraften. I løbet af ugen nåede vi faktisk en helt samme forskelligt. Vi var bl.a. ude at så frøgræs med en ganske almindelig såmaskine. Flytte vandingsmaskiner, fodre kødkvæg samt lave en masse får arbejde. Hvilket var rigtig sjovt at prøve, da det hele var nogle nye og andre ting at prøve. Vi arbejde med får i to-tre dage hvilket også for mig var nok, men dog alligevel sjovt at prøve og dermed få en ide om hvad det var for noget. Men får er ikke de mest sjove dyr at arbejde med når man skal håndtere godt 600-700 på en dag..

Mandag den 1 marts tog vi så tidligt om morgen af sted fra Rasmus’s familie og op mod færgen som sejler fra Tasmanien til Australien. Turen tog fra klokken 9 om morgen til klokken 19.30 om aften så det var lidt af en dag, men heldigvis kunne vi gå rundt på båden og vi fandt strøm til vores computer så vi kunne bruge den. Da vi kom i land, gik turen op til Kasper og Jens som var tilbage på den farm hvor de havde arbejdet igennem høsten. Denne tur var på godt 2 ½ time nord for Melbourne. Den første nat sov vi hos dem. Den anden dag begynde vores tur så sådan rigtig. Nemlig vores fælles rundt rejse og ferie. Den første dag gik med at vi fik kontaktet en stor malkekvægs og svine besætning, da vi havde fået nogle kontakt adresse med hjemme fra. På kvægfarmen var der omkring 2000 køer og på svine farmen var der 25.000 søer, så det må sige at være nogle meget store produktionsenheder.

Næste dag gik turen mod selve østkysten af Australien hvor selve vores tur har foregået. Vores første stop på østkysten var Surfers peradise, som er en meget kendt turist by. Men samtidig som navnet siger surfernes paradis. Her var vi nogle dage, da der var masser af forskellige ting at tage sig til. Om fredagen passede det med at Valdemar og Kristian også kom til byen bare oppe fra, da de kørte ned af østkysten. Så de sluttede sig til os og vi fik bygget en god lejre på camping pladsen. Hvilket også har været det mest brugt sove sted på vores tur. Da vi har købt telte og alt muligt god camping udstyr. I Surfers paradis var vi nogle dage hvorefter vi kørte op til et andet meget populært turist mål, nemlig Fraser Island. Som faktisk er en stor sand ø nord for byen Brisbane, på øen er der bl.a. en masse søer og friske kiler med rigtigt flot og klart vand. Her var Valdemar og Kristian også med, hvor vi var på en to dags guidet tur, hvor vi så sov på øen. Efter denne tur kørte vi faktisk lidt ned ad igen for at komme tilbage og se den Australske zoo som krokodille jægerne Steve Irwins har været en stor del af. De næste dage og weekenden opholdte vi os i Brisbane.

Efter denne weekend skiltes vi med Valdemar og Kristian igen, da de begyndte at køre syd på og vi igen begyndte at køre nord på. Vores første mål var byen Bundaberg, hvor de laver Australiens mest populære rum, så der var vi inde og se fabrikken. Derefter kørte vi lidt længere nord på, hvor vi så begyndte at høre om at der var en cyklon på vej oppe fra Fijti øerne. Derfor begyndte de at varsle meget dårlig vejr og de begyndte at lukke div. ture ud på vandet og ud til det meget berømte Great Barrier Reef. Derfor tænkte vi at vi heller måtte skynde os af sted ud på en ø, hvor vi kunne komme til at snorkle efter fisk og koraller. Derfor fik vi i byen Gladstone bestilt en tur ud til Heron Island. Turen derud med båden var dog ret hård med høje bølger men da vi kom der ud var alt fint. De havde dog aflyst deres normale dykker ture men det var fint at snorkle og selve opholdet med værelserne og maden af helt kanon. Under vores snorkle ture så vi bl.a. hajer, skildpadder og en masse flotte farverige fisk. Samme aften som vi var kommet der ud blev det så besluttet at øen skulle evakueres næste dag, da cyklonen på det tidspunkt var forudset til at remme lige i dette område med bølger op til 14 meter. Dog først nogle dage efter, så næste dag sejlede vi tilbage til fast landet og var dermed i sikkerhed igen. I forbindelse med at vi forlod øen var de også ved at ”pakke” øen ned og sikre den mod udvejet.

Da vi kom i land fortsatte vi ture opad kysten for bl.a. at komme væk fra cyklonen, vi endte om aftnen i byen Rockhampton, som er en af Australiens mest ”cattel”(kød kvæg) præget byer. Næste dag var vi ude at se en krokkedille farm, hvor de havde 3000 krokkediller rundt i div. svømmebassin. Der prøvede vi bl.a. også at holde en lille unge, det var helt kanon, men samtidig lidt skræmmende at være blandt alle de voldsomme og ”vilde” dyr.Næste dag var vi på den ugentlige cattel aktion i byen, hvor der den fredag blev solgt 4000 stykker kvæg. Det var rigtig sjovt at se, hvordan det rigtig foregår når alle cowboy’sene mødes og handler. Over middag kørte vi lidt længere nord på for at besøge en malkekvægs gård, som Jens via en bekendt fik kontakt til. Det var en ko farm med 270 køer og 500 ha. Vi var der 3 timer og fik snakket en masse frem og tilbage. Hvor vi sluttede af med at se malkningen, det var lidt sjovt, for på farmen havde de en del jersey køer og nogle få svensk-røde køer. Derudover var det nogle canadiske præget køer. Det var sjovt at høre deres version af landbrugssituationen i verden som de følte den. De klagede også selvom de får omkring det dobbelte for mælken i forhold til os hjemme i DK.

Efter besøget på ko farmen tænkte vi at vi heller måtte til at komme nord på for at undvig cyklonen, så resten af aftnen kørte vi opad. Næste dag gjorde vi det samme og ankom til aften i byen Carins. Som er den nordligste største og meget besøgte turist by. Den første dag gik med at slappe af og ellers se os omkring i byen. Vi fik også bestilt en del forskellige ture til den kommende uges tid.Mandagen og tirsdagen foregik på en bådtur ude på Great Barrire Reef, hvor vi skulle ud og snorkle. Jo længere man kommer nord på jo flotter bliver det berømte rev, og jo flere farver bliver der. Vi ankom over middag ud til den båd vi skulle bo på, og skulle snorkle fra. Vi tog også muligheden for at komme ud på et såkaldt introduktions dyk, hvor vi sammen med en instruktør kom ud at dykke på revet. Det var helt vildt kanon at dykke samme med en masse forskellige fisk i mange flotte farver, samtidig med at se de mange koraller. Vi så bl.a. også en masse fredelige hajer og nogle enkelte skildpadder. Vi nåede i alt tre dyk, hvor det ene var om natten i mørket og ellers var vi også ude at snorkel nogle gange, inden vi igen næste dag vendte tilbage til Carins by.

Næste dag gik med lidt afslapning rundt i byen, hvor det bl.a. er en kæmpe pool midt i byen. Derudover ladede vi op til næste dag hvor vi var ude at riverrafte. Hvor vi kom ud i en gummibåd og så ellers bare ned af en stor flod, det var helt vildt kanon med en masse god sjov i løbet af dagen, hvor vi var igennem en masse forskellige vandfald og slids.

Om lørdagen i Carins skulle vi ud med et tog som køre op igennem bjergene og regnskoven med bl.a. vandfald med mere. Turen skulle gå op til en lille hyggelig by med markeder osv. Og derefter gik turen ned tilbage igen med en form for skilift. Men desværre var det aflyst pga. af en masse regn og vand. Da det i denne tid er det også regnsæson i området. Vi valgte så i stedet selv af køre op til byen og tage på markedet. Tiden i Carins gik også en del med at snakke og mødes med en masse forskellige dansker som vi mødte undervejs. Det var helt vildt så mange dansker vi hele tiden mødte i byen Carins. Det er den by vi har set og mødt flest danskere som vi ikke vidste, var der. Lidt vildt især når det var så mange.

Den 29 marts afleverede vi så Jens i Carins lufthavn, da det for ham var tiden til at komme hjem tilbage til DK. Derefter begyndte turen for Kasper, Rasmus og jeg at gå mod midten af Australien og den omkring 3000 km lange tur ind til den berømte sten Ayers Rock. Der køre vi lige nu og vi køre simpelthen i ingen ting. Vi kørte i går 1270 km, fra klokken 4 om morgen til kl. 20.30 så lidt af en dag. I dag begyndte vi klokken 7 med at køre igen og regner med at være i Alice Spring som er nær stenen ved aftens tiden, hvor vi så igen har kørt 1200 km. Så det er lidt af nogle lange dage ude i midten af ingen ting, lidt specielt og skræmmende men samtidig også det der rigtig er Australien.

Det var sådan lige en god lang fortælling af min første godt halvanden månedens rundrejse. Turen er overhoved ikke fortalt i detaljer, men det giver en god ide om hoved trækkende og højde punkterne på turen. Se evt. også Rasmus’s blog da han muligvis har skrevet lidt andet og mere detaljeret. Desværre er det også et stort arbejde at lægge billeder ind sammen med bloggen når vi sådan er på farten.

torsdag den 11. februar 2010

Sidste uge i west Australien

Den sidste uge i west Australien blev en uge hvor vi nåede alt det vi ikke havde nået på de 4 ½ måned jeg har været på Emdavale Farm.

Den ene aften var vi ude ved Sarah og Geff, som vi har passet deres jord for. De bor en 15 min fra farmen og i deres område er der en del småbush(skov) og en masse vilde dyr. Så vi blev inviteret på kænguru jagt. Vi startede med at prøve skyde lidt med riffel efter en skydeskive. Derefter gik turen ud på markerne, for at finde kænguruer. Turen foregik på ladet af en ute, og så var det ellers bare med at være heldige. Der var faktisk en del kænguruer, men det er svært lige at få dem på skud hold. Det lykkedes dog Peter og skød efter en, han troede dog ikke han ramte og vi kørte videre hvorefter jeg overtog riffelen. Lidt længere frem var den så kun skudt i benet og jeg skød den så. Så Peter og jeg skød tilsammen en kænguru. Turen gik så hjem for at pelse den og gøre den klar til fryseren, da de bruger købet til at fodre hunde med. Efter aftensmaden da det var blevet mørkt kørte vi igen ud nu med lys og projektører. Vi skød der en vild kanin og forsøgte at skyde en stor vild kat. Geff skød også en mere ret stor kænguru, så det må sige at være lidt af en oplevelse vi fik der, og det må siges at være det man rigtig kan forbinde med Australien.


Sidste fredag var dagen hvor vi skulle ned til Perth og se Hay Australia, som Steven bl.a. er medejer af. Det er her de forarbejder alt høet til mindre baller så de er klar til at blive sendt til Japan. Det var ret sjovt at se hvor hø’et kom hen, og hvordan de kan lave penge på at presse det i mindre baller. Især også sjov at se nu Steven havde snakkede om stedet.



Ellers er min tid for denne gang slut i West Australien. Lidt speciel når der nu er gået 4 ½ måned på farmen, sammen med diverse medarbejder og familien. Selvom det er en lidt trist by, er det nu lidt underligt at skulle derfra igen efter så lang tid. Men på den anden side også rart at komme videre, da tiden siden nytår samme tider har været lidt lang.



Så nu går turen til Tasmanien og Rasmus, hvor den første uge bliver sammen med Jens og Kasper hjemme fra Fyn. De kommer også ned til Tasmanien i den bil vi alle 4 har købt sammen. De rejser så tilbage til Australien efter en uge, hvorefter Rasmus og Jeg bliver på hans farm og arbejder indtil omkring 1 marts. Hvor turen så går op til Australien og øst kysten hvor vi så alle frie skal rejse sammen. Det er sådan lige de foreløbige planer.

lørdag den 30. januar 2010

Januar, og nu kun 12 dage tilbage i vest Australien!

Tja så er januar ved at være gået. Min januar har været meget varm med daglige temperaturer på 35 til 45 grader i modsætningen til hjemme i Danmark hvor vinteren rigtig har bidt sig fast.


Det har også været lidt en lang måned, da vores familie har været tre uger på ferie, og at vi ikke har haft det helt vilde at lave. Vi har kun lige haft 38 timers arbejde om ugen, hvilket har været lækkert nok da de arbejdsopgaver vi har haft har været meget med rengøring og oprydningen plus div. mange små jobs og opgaver. Hvilket godt kan blive trættende i længden samtidig med at det hurtig bliver for varmt til rigtig at kunne lave noget. Vi har typisk arbejdet fra om morgen til middagstid og så holdt pause ind til aften igen hvor vi har arbejdet et par timer igen.


Dette lave arbejdsniveau har givet meget fri tid, hvilket jo er lækkert nok. Dog knap så lækkert når vi kun har vores værelse at komme hjem til og en meget meget død ferie lukket by. Derudover som jeg tidligere har skrevet er det jo kun Peter og jeg som bor i barakkerne, så der er ikke så meget liv, som vi tidligere har været vand til.

I forbindelse med at familien har været på ferie har vi så stået lidt for at holde øje med huset og div. Dyr. Vi har bl.a. tjekket vores kødkvæg hver dag da i fleste har kælvet her i januar.

Så jeg er så småt begyndt at tælle lidt ned til jeg flyver ned til Tasmanien og ned til Rasmus. Det
bliver lækkert at komme videre, og at komme ud at se noget nyt og snakke med nogle nye mennesker. Det bliver hurtigt meget trist og anderledes tomt i sådan en lille by når alle er på ferie og der ikke rigtig er sådan det helt vilde at lave. De fleste arbejder og elever som os har også ferie eller er allerede holdt op med at arbejde på farmene, hvilket vi jo så også gør nu her midt i februar.

I vores weekender har vi dog forsøgt at komme ud at se noget andet. Vi har bl.a. været ude at besøge tre andre danskere, samt har jeg haft besøg af Kasper og Jens hjemme fra Fyn, som har arbejdet over øst på men som var på rundrejse her i det vestlige og kom en weekend for at besøge mig. Det var rigtig godt med noget selskab derhjemme fra. Derudover er tiden gået med at følge med i Danmark vintervejr over internettet, samt at se en del fjernsyn og dvd.


Her sidste tirsdag den 26 januar var det så Australia Day, som er deres national dag. I byen blev det markeret med at der var fælles morgenmad. Så der var samlet omkring en 25 stykker til morgenmad. Det var ganske hyggeligt. Derudover var der rundt i landets storbyer div. Store arrangementer og fyrværkeri. Vi blev dog hjemme da vi skulle arbejde næste dag jo, ellers havde vi snakket og blevet opfodret til at tage til Perth.

onsdag den 13. januar 2010

Jul og Nytår --> Roadtrip

Godt lidt forsinket nytår til alle.

For lige at gå lidt tilbage i tiden, så tog Peter og jeg op til Wongan og de danske Glenvar drenge som er en farm hvor det arbejder 6 danske gutter. Vi tog der op for at holde danske jul den 24 december, hvor vi fik lavet noget god danske mad. Det lykkes faktisk også rigtig godt, vi fik flæskesteg med brune kartofler og brun sovs, det smagte dog ikke 100 % danske men det var næsten kun alt for godt. Aftenens påklædning var shorts og korteærmer, og så ellers bare med en kold øl, så det vi siges at være en noget anderledes jul.



Den 25 december var så den Australske jul, hvor vi tog ud på farmen om morgen for at give hinanden julegaver, jeg fik en T-shirt og en øl holder/køler. Derefter kørte vi fra farmen indtil Perth over vi spiste frokost ved Stevens mor, og opholdte os der hele eftermiddagen med Stevens familie. Om aftnen gik tur så til Suzannes mor som også bor i Perth, hvor vi så fik aftensmad i form af barbeque. Derudover var vi hele Suzannes familie samlet, så vi fik rigtig set hele familien og ellers fejret jul i varmen.
Den 25 overnattede vi på et vandrehjem inde i Perth, hvor den tyske pige som havde hjulpet til i huset havde arbejdet før. Den 25 var også hendes sidste dag på farmen.

Mellem jul og nytår havde vi fået fri til at gøre hvad vi ville. Derfor besluttede Peter og jeg os for at komme ud og se noget af Australien. Vores tur skulle gå rundt i det sydvestlige Australien. Normalvis kan vi bruge farmens biler så meget vi vil, men da en var i stykker og de andre skulle bruges til noget andet, fik vi lejet en bil som vi hentede i Perth. Det lidt uheldige/heldige var så at vi dagen efter stod at kunne købe en van for ret billige penge igennem en som Steven kendte. Så derfor tog vi den næste dag den 26 op for at se på denne bil. Det var faktisk en rigtig god bil, til kun 1800 dollars som er omkring 8000 kr. Det gode og smarte ved bilen er at det er en van, og at vi derfor nemt kun sove i den. Peter valgte derfor at købe bilen, da han også kan bruge den senere når han skal rejse rundt. Derpå havde vi så to biler, vi afleverede dog den leje bil et par dage senere i Perth igen.


Den 26 startede vores tur derfor med at kører nord på for at køre op og købe denne bil. Den næste by lige syd for hvor vi købte bilen var en af vest Australiens attraktioner kaldet Pinnacles, som er en masse sten som står i et landskab og ser rigtig flot ud og er meget specielt. Derefter nåede vi til aften hvor vi derfor skulle til at benytte os af vores nye van. Så vi fik lavet noget mad på en gril i byen, og gik derefter i seng i vanen. Rigtig nemt bare at kunne parkere hvor man vil og så ellers bare sove der, der findes også rigtig, rigtig mange af disse camper vans som køre rundt i Australien med turister og backpacker fra udlejningsselskaber. ¨



Jeg har lavet et kort over vores tur rundt i syd vest Australien mellem jul og nytår.

Vi nåede at kører ca. 4000 km fra den 25 december til den 3 januar, så vi må da at være kommet lidt omkring. Man skal dog generelet køre langt for at se nogle atraktioner, og bruger derfor meget tid på at køre, uden at se vildt mange ting. Det er lige præsis det der er Australien.
Den 27, kørte vi oppe fra byen ved Pinnacles ned mod syd, hvor vi kørte igennem Perth for at aflevere den lejede bil, samt at sætte Anna den tyske pige som havde arbejdet i hus af. Hun var med oppe og se Pinnacles. Hen mod aftnen kørte vi fra Perth og kørte ca en time syd for Perth, hvor vi fandt en natur campingsplads hvor vi så sov i van’en.

Den 28, kørte vi fra natur capingpladsen for at kører meget mere syd på til en kaldt Margaret river, som i mange år har været en stor turist by. Omrking byen er der bl.a. en masse drypstenshuler, som var en rigtig kæpme stor oplevelse at gå ned igennem. I byen var vi også ude ved kysten som ligger lige op og ned af, så vi lige kunne blive kølet af i varmen med en dukkert i bølgen blå. Hen mod aftenen kørte vi længere syd på hvor vi kom ned til den syd – vestlige spidst hvor de to verdenshave mødes nemlig det indiske ocean og det sydlige ocean. Vi overnattede der nede i byen Augusta på en campingplads, så vi bl.a. kunne få et bad og noget strøm.


Den 29. Vi kørte fra Augusta videre øst på, hvor vi stoppede første gang ved Gloucester Tree, som er et enkelt træ med en højde på 60 meter. Træet blev tidligere brugt til udsigts punkt for brændvæsnet udover det kæmpe skov område som er nede i det sydlige. Træet er lavet som en træppe med trin hele vejen rundt om træet, som så nu kan bestiges af turister. Efter at have været oppe i træet kørte vi længere øst på, for at komme til en naturpark med flere høje træer , her var der lavet gangbro som en slags hængebro hvor man kunne gå fra træ til træ oppe i 40 meters højde. Derefter kørte vi til byen Denmark, hvor der bl.a. også er en vej kaldet Bornholm. Vi var i Denmark om aftnen og som der i van’en.


Den 30 kørte vi fra Denmark til byen Albany, hvor vi startede med at tage ud til kysten for at se de mange klipper som er i området. Der var bl.a. en naturlig bro af klippe og nogle såkaldte lufthuller. I byen er også et hvalmuserum som vi besøgte, som var et gamlet ”hvalslagteri” lavet om til muserum. Til slut så vi selve byen Albany som var den klart mest spændende by vi var kommet igemmen. En meget meget hyggelig by, med en stemning som i en Engelsk, Britisk by. Ved en 16 tiden begyndte vi så at kører mod nord for at kører 400 km til Perth, hvor vi skulle holde nytår. Turen tog ca. 4 ½ time…



Den 31 vi boede på et vandrehjem inde i centrum af Perth, hvor dagen gik med afslapning. Vi bl.a. nogle af de godt 20 danker som vi nåede at blive samlet i Perth. Så nytårs aften blev fejret i dansk selskab selvom nytår ikke rigtig blev det samme i år i sol og varme.
Den 1 januar vi begyndte over middag at køre øst på, sammen med en anden dansker. Vores tur lød på 600 km til byen Kalgoorlie, hvor der er en masse guldminer. VI ankom ved 22 tiden og vi fandt et vandrehjem hvor vi sov.



Den 2-3 januar gik så i guld byen Kalgoorlie, hvor vi bl.a. så verdens største åbne guld mine. Som er et kæmpe stor hul hvor der køre kæmpe store maskiner rundt nede i. De ser dog ret små ud oppe fra jord overfladen af. Vi var på en guidet tur rundt i minen, hvor vi kom lidt tætter på de store maskiner. Dagen efter var vi så på en guidet tur ned i en gammel mine, hvor vi kom ned gennem de små gang som blev brugt den gang man begyndt at grave efter guld. Vi fik rigtig lov til at prøve hvordan det var at være minearbejder før der var maskiner, og gik rundt langt under jorden i små gange. Derefter gik turen over minerne i en helikopter hvor vi så den store mine fra luften.

Den 3 overmiddag begyndte vi så at køre hjemad. Det vi så dog sige at vi tog et smut syd på da vi nu var i området for at se en atraktion kaldet Wave rock. Som er en kæmpe stor sten eller klippe som ligner en bølge. Vi nåede lige at se bølgen fra istiden inden at det blev mørkt inden vi begyndte at køre hjem. Vi var så hjemme ved godt 23 tiden søndag aften, efter et godt road trip på omkring de 4000 km omkring jul og nytår.

Det var en rigtig godt og spænde tur hvor vi fik set en masse nye ting. Vi fik kørt en del rundt i landet, det føles lidt langt, men når man ser på det store kort over Australien så var det kun lige et lille lille hjørne af Australien. Men vi fik da set hvad der var interresant at se i det syd vestlige australien. Det var også en god tur i og med at vi fik set noget andet af Australien end kun lige de samme og kedelig marker med gule og aftørrede farver over det hele. Vores tur end gennem det sydlige viste os et meget mere grønt område med træer og grænne marker. Rigtig lækkert at se, samt at der på markerne i et område var rigtig mange malkekøer, som var de første og eneste jeg har set i Australien indtil nu.


Dette års jul og nytår næste år blev dog godt nok lidt speceilt og som vi siger så blev det ikke rigtig jul og nytår i år for os, selvom vi dog godt vidste det var det føltes det ikke sådan. Men om ikke andet må vi bare gøre det om næste år hjemme i Danmark.


Vi startede arbejde igen den 4 januar. Familien tog et par dage efter på ferie i det østlige Australien og kommer først hjem omkring den 25 januar igen. Så vores arbejde i denne tid består af at rengøre, vakse, vedligeholde, reparere og vinter klargøre diverse maskiner. Derudover laver vi en del hegn og har derudover fået en list fra Steven med en masse forskellige små opgaver. Vores kødkvæg er også ved at kælve i denne tid, så de til ser vi minimum en gang om dagen for at se at alt er som det skal være, det er dog svært at komme til dem da de bare altid går for sig selv og passer sig selv. Normalt flytter vi kun på dem fra mark til mark, ellers er det ikke noget vi beskæftiger os så meget med. Så vi har nok af forskellige små ting at tage os til, vi skal dog ikke have mere end 38 timer om ugen så det hele er lidt afslappet.

I og med at det også næsten hver dag er monster varmt omkring og godt de 40 grader. Så starter vi typisk tidligt om morgen stopper og holder fri til middagstid, og måske laver lidt sidst på dagen igen, alt andet er simpelhen for varmt.
Sommerferien i byen er også rigtig indtræffet, der er absolut helt dødt i byen. Peter og jeg er nu også helt alene i barakkerne, da den sydafrikanske elev har flyttet farm og er nu ikke længere ansat. Så det er derfor kun Peter, ham fra brasilien og så mig som arbejder hvilket er lidt underligt tomt da vi for bare en halv månede siden var en 10-15 stykker som arbejde på farmen. Så januar føles lidt lang da det er allemulige lidt kedelige arbejdsopgaver og at der ikke sker så meget da alle er på ferie. Men jeg har nu kun en lille månede tilbage på farmen, da jeg den 11. februar flyver ned til Tasmanien og besøger Rasmus på hans farm hvorefter vi begynder ar rejse rundt i det østlige Australien.

Når temperaturen kommer over de 35 grader så begynder det lige at være sjovt nok.. Sidst på eftermiddagen bruger vi så typisk i vores pool som er ude ved huset, det er kanon lækkert lige at blive kølet af en gang. Det er faktisk også en af vores opgaver at holde øje med poolen samt en diverse ting omkring huset.