God jul! - og god høst....

I ønskes alle en rigtig glædelig jul, fra mig.

Ja så er det jul imorgen, hjemme hos jer i Danmark. Vi holder første jul hernede den 25 med familien i Perth. De øvrige juledage, forsøger vi nok at samles nogle dansker.


De seneste dage har ellers gået med at få høstet vores hvede. Peter og jeg har de seneste par dage kørt om aftenen, og fyldt alle kornvognene og siloerne op. Så de er klar til næste dag hvor de bliver tømt med lastbil. Men må godt nok sige at det er underligt at kører at mejetærske den 22 og 23 december, men det må siges at være Australien. Derudover har vi været i gang med at tømme og rengøre tre af vores presser, så det vil sige at vi ikke kommer ud at presse mere, i denne omgang.

Så er der ikke lang tid til jul!

Siden sidst er december måned bare gået stille og roligt hurtigt med en masse forskellige ting.



Lige først i december var jeg for første gang med til at skulle transportere et læs af vores små baller til nogle af de steder vi levere til i Perth. Denne gang var det til et stort heste indkøbs sted, lidt lige som en foderstof kun for heste. Så vi læssede to af vores ute med hver deres trailer, med hver 150 små baller på. Det må siges at være lidt at et voldsomt læs, at skulle kører igennem Perth med første gang man skal kører i Perth. Men en sjov lille opgave, for en afveksling skyld.


Den første weekend i december blev også den første næsten helt rigtige og fuldt ud fri weekend. Eller det vil sige at Peter og jeg lige var ude at presse en mark med halm færdig lørdag morgen, inden det rigtig kunne blive weekend. Derefter stod den på fri dog sammen med familien.
Vi tog alle arbejder og hele familien ud til vestkysten i byen Lancelin, som vi dog tidligere havde besøgt. Vi bookede os ind på backpacker hotellet, hvorefter det ellers resten af lørdagen stod på afslapning ved den rigtig gode strand. Om aftnen stod den på barbeque ved familiens campingvogn, og senere en tur på byen pub. Søndag fandt vi familiens båd frem, hvormed vi sejlede ud på en lille ø ud for byen. Det var rigtig dejligt på øen, hvor vi bl.a. også var ude at dykke lidt. Så resten af dagen stod på afslapning i byen, hvorefter vi om aftnen vendte den omkring en god times tid tilbage hjem.



Hvad arbejde angår, er vi begyndt at vende tilbage til en lidt mere normal hverdag. Vi har presset en omkring 1500 baller byg halm. Det er nemmere at presse halm, da vi ikke er helt så afhængige af luftfugtigheden. Dog er der typisk en 2-3 baller pr. ha så, vi kører tit rundt og leder efter halmen. Nogle gang kan vi kun se hvor mejetærskeren har kørt, så der kører vi også. Vi har typisk også mest kørt om natten, hvilket ikke ligefrem gør det nemmere på nogle marker man ikke kende. Det sker da også man føler man er blevet væk ude mit i marken og ikke helt ved hvor man er.

Udover at presse halm har vi mest haft en masse forskellige små opgaver, jeg var bl.a. ude ved fætteren en dag hvor jeg hjalp med at høste. Jeg kørte det halve af dagen med hans mejetærsker og den anden halv af dagen med sneglevognen. Det var rigtig sjovt at prøve noget andet, udover bare at presse hele tiden.


Steven har også selv 200 ha med hvede som vi begyndte at høste i fredags. Så blev det regnvejr i går lørdag, så fra i morgen mandag, skal vi forsøge at nå at få det høstet inden jul. Selvom det er helt underligt at høste lige op omkring jul. De fleste hernede er også ved at være færdige med at høste. Men Steven har sin mejetærsker sammen men en anden dag, da han jo ikke har så meget at høste. Så derfor er det først nu vi kan begynde at høste vores korn.

Sidste weekend midt i december havde vi på farmen høstfest. Hvor vi var samlet alle som havde været med til dette års hø sæson. Det var også samme lørdag vi fik kørt det sidst hø ind i hus. Til denne høstfest var vi godt 30 mennesker, hvilket siger lidt om at vi har været rigtig mange og en rigtig lang og stor sæson. I forbindelse med høstfesten var også den sidste dag for vores to tyske backpacker, da der nu ikke er helt så meget at lave. Så vi er nu nede på et mere normalt niveau af mennesker omkring os.

Denne weekend, har været en rigtig fest weekend. Da der i fredags var julefest på vores lokale pub. Hvor der var diverse julegaver og julepynt, ellers var der ikke mere rigtig speciel over det. I går lørdag var der så i vores naboby Bin party, eller på dansk høstfest. Der var rigtig mange mennesker fra et ret stort område. Vi har i hvert fald ikke set så mange mennesker samlet siden vi var i Perth da vi ankom. Der var nok omkring en 250 mennesker til en rigtig god høstfest. Valdemar og Kristian hjemme fra Danmark som også arbejde hernede på den anden side af Wongan som er en by omkrig 50 væk fra os af. De var også med til høstfesten, så det var rigtig sjovt at hilse på dem en gang også.

At det er december og snart er jul er stadig ikke rigtig til at forstå. Der begynder da godt nok at komme mere og mere julelys op sådan rundt omkring. Men vi får flere og flere dage hvor temperatur er omkring de 40 grader og lidt til, hvilket ikke lige frem er jul. Her midt i ugen var vi med til skolens juleafslutning, hvor de små klasser havde lavet et juleshow. Rigtig sjovt at se, men dog stadig virkede det helt forkert. Samtidig med juleafslutningen er det jo også deres sommerafslutning på året. Så de er nu gået på sommerferie frem til februar. Så det begynder da at gå lidt op for os at det er ved at være jul, når alle snakker om det. Selvom det virker forkert. Det er også uretfærdigt at i hjemme i Danmark har århundreds snevejr omkring jul, og så at vi sider på den anden side af jorden.

Hernede bliver der dag for dag i takt med det varme og tørre vejr, flere og flere brande på markerne og i landskaberne. Så dette er vi hele tiden meget opmærksomme på, og Steven har sagt at vi helt sikkert vil komme til at opleve brand til løbet af vores tid hernede.

Vores juleplaner indtil nu at vi skal holde jul sammen med familien den 25 december. Vi starter hjemme med at spise morgenmad, hvorefter vi tager ind til Stevens mor og får middagsmad, og derefter tager hen til Suzannes mor og får aftensmad. Begge mødre bor i Perth, hvorefter vi skilles med familien og måske bliver omkring Perth eller tager nok syd på til nogle af de attraktioner der er i dette område. Da vi har fri mellem jul og nytår. Nytår bliver så hvor vi nu når til, og ellers måske bliver vi samlet nogle dansker. Men de helt store planer er der ikke, vi tager det lidt som det kommer. Når vi kommer tilbage efter nytår tager familien på sommerferie og er først tilbage sidst i januar igen. Så januar bliver vi selv en slags chef, men det skulle også blive en rigtig varm måned. Så arbejdsdagen stopper nok typisk omkring middagstid. Vi er derudover blevet enige med Steven om, at kunne stoppe med at arbejde ved ham omkring midt i februar. Så det er rigtig lækkert så bliver der god tid til at rejse rundt i landet.

Så blev vi endelig færdige med at presse hø..

Ja så skete det i tirsdags den 1. december blev vi færdige med at presse hø, efter omkring en halvanden måneds presning. Men men straks efter, allerede dagen efter fortsatte vi med at presse halm. Plus at vi nu har ca. 5.000 baller stående ude på marken som venter på at blive kørt i hus.

Vi fik i alt lavet 22.000 – 23.000 big baller med hø, plus en omkring 20.000 Morten Korch små baller. Hvilket i år er et rigtig godt udbytte. På de gode marker har vi typisk haft 10 – 12 baller pr. ha. Vi har i alt presset 2600 ha med hø, hvilket giver godt 8,5 - 9 baller pr. ha i gennemsnit over alle markerne. Hvilket de er rigtig godt tilfreds med, og aldrig har oplevet før.

Min andel af alle disse baller blev 6293 med min presser. Så efter denne tur kan jeg godt sige, at jeg har gennemført en hel sæson med en presser. Jeg må også sige at jeg har lært rigtig meget om presning og det at kører presser. Plus ikke mindst at reparer og fikse en presser.

Min traktor og presser.

Som jeg skrev sidst var vi til sidst fem presser(så sker der virkelig noget)
Herunder den ekstra presser som hjalp os færdig.

Vi skal i alt foreløbig ”kun” presse omkring en 700 baller halm. Det bliver vidst ikke rigtig til mere dette år, da der ikke rigtig er penge og nogle aftagere til halm i år.

Så nu mangler vi kun lige at kører de sidste omkring 5.000 baller hjem i hus. Hvilket de dog heldigvis hele tiden er i fuld gang med. Så jeg tror ikke jeg når at være med til at kører så mange baller hjem. Vi bliver dog færdige i morgen den 4. december med at presse halm, så jeg når nok at være lidt med til det. I og med at de to tyske backpackere også snart tager videre, hvilket blandt andet har været dem som har stået for hjem kørselen af høet.

Som jeg har skrevet flere gange, så er det blevet december. Hvilket er den første sommer måned hernede. Men puha det er overhoved ikke til at forestille sig at det er december og snart jul, især ikke i den her varme og sommer. Jeg har dog af Rasmus’s mor fået til sendt en skrabe julekalender, som måske kan hjælpe mig på vej mod julen. Der er dog et hus i byen, som har sat julelys om omkring huset, men det virker helt forkert. Det er ikke rigtig til at forholde sig til, selvom vi godt ved hvordan det er hjemme i Danmark nu her.

Men det skal såmen nok blive jul alligevel. Det bliver dog lidt spændende hvad vi skal lave efter jul, når vi nu er færdige med alt vores hø, men vi får af se…

Høsten er i fuld gang overalt herned. Her er det vores tyske nabo trainee som er i gang.

Kornlagret i byen, bliver også stille og roligt fuldt op!

Et par lange dage, dog kan vi begynde at se slutningen på vores presse sæson..

Puha dagen efter jeg sidst skrev ind her, blev en rigtig lang dag. Vi startede kl. 24 om aftnen med at presse og kunne presse indtil ved en 6 tiden om morgen, hvor de for nogle timer blev for vådt til solen igen brændte fugtigheden væk. Derefter begyndte vi at presse igen, men det blev bare aldrig for tørt i løbet af dagen. Så vi pressede videre indtil ved en 20 tiden om aftnen hvor det så blev for vådt, og ja vi var ved at blive godt trætte.. Det blev en arbejdsdag på en omkring 20 timer. Men set fra den anden vinkel kom vi meget tættere på at være færdige med at presse.

I går var også en rimelig god dage fra middag til kl. godt 22 om aftenen. Her til morgen kørte vi ”kun” 4 timer, så nu må vi se hvad i aften byder.

Men vi har ca. omkring godt 300 ha tilbage, så hvis de næste par dage også bliver gode har vi ikke meget tilbage at presse på mandag. Vi er nemlig nu også blevet en mere presser. Stevens bror som vi også skårlagde for, er kommet for at hjælpe os færdig med hans helt nye og noget hurtigere presser. Så det er lækkert nok, jeg har nu nået 5600 baller.

Ventetid er lige med fitness og klipning!

Ja her omme på den anden side af jorden er det rigtig begyndt at blive varmt nu. Vi har de seneste dage haft temperaturer på omkring de 35-37 grader og får det også de kommende dage. Det vil dermed også sige at vores hø igen er tørt. Det er dog alt for tørt om dagen til at presse, så vi presser nu fra sent aften og så om natten. Det bliver dog for vådt hen på natten så vi stopper nogle timer og kan presse lidt igen tidlig morgen, ind det ved en 8-9 tiden er mega varmt igen. Hø’et er dog på grund af alt det her regn blevet noget kedeligt og gråt at se til, men sådan er det jo. Nu må vi bare se a blive færdige.

Dette presse mønster giver nogle lidt underlige dage for os, da vi er nødt til at sove det meste om dagen i varmen, heldigvis har vi dog aircondition. Dermed har vi jo så også fri om dagen til at gøre diverse gøremål. Jeg blev blandt andet klippet i går, så jeg rigtig kan få noget sol i hoved og uden at få det alt for varmt. Det er dejlig nemt i sådan en lille by at få en tid til klipning. Det er bare at møde op og så ellers bare blive klippet.

Derudover er Peter og jeg også blevet medlem af den lokale fitness samt squash hal. Der er to squash baner, samt en masse helt nye fitness maskiner rigtige fine forhold. Vi troede aldrig vi skulle se sådan nogle fine forhold i vores lille by, men jo.. Det ser dog heller ikke ud som om det bliver brugt så voldsom meget. Men det er en god ting for så, nu vi kører alt det her traktor og bare sidder stille. Lige at blive rørt lidt få brugt noget energi og få noget tilbage igen. Det ligger næsten lige ved siden af barakkerne så det er nemt lige at tage lidt lille smut derhen en gang imellem. Vi forsøger at lærere det her squash spil, børnene i familien har forsøgt at lærer os det, så nu skal vi nok bare øve os..

Det var alt fra mig denne gang, nu vil jeg lægge mig til at sove..

Så troede jeg lige at vi kunne få et par fri dage…

.. men nej selv om vi fik alt det her regn, så fandt chefen Steven hurtigt på noget andet.. Jo han ville prøve noget nyt i år, nu jorden er så vådt og fugtig.
Jo vi skulle simpelthen til at så, ja hvorfor ikke. Sådan lige midt i det hele, så nu er vi i gang med at så, vi sår sorghum, som er en plante noget lignende majs planten. Det skal vi så også lave hø af en gang hen i januar, hvis altså vi får noget mere vand de næste par måneder. Vi skal så i alt små 200 ha, og som de slev siger. Det er lidt et forsøg, men det kan næsten kun gå godt. For hvis vi ikke får regn og vand, så kan vi måske lavet noget okay hø ud af det vi mangler, og/men hvis vi får noget vand så kan vi også lavet hø god hø ud af det her sorghum. Så det bliver lidt spændende, det kan måske supplere lidt af det tabte på høet..

Mit første indlæg/blog om de første ca. 2 måneder!

Hej alle nysgerrige læssere hjemme fra Danmark.

Ja jeg er af flere bekendte, samt egne tanker blevet opfodret til at berette om min tur i Australien, så her på siden vil i løbende kunne følge med i min tur.

Min tur startede lørdag den 26 september, hvor jeg sammen med Rasmus forlod Odense banegård, hvor vi efterlod vores familier. Derefter gik tur med tog til København og Kastrup, hvor vi kom med et kæmpe fly som førte os til Bangkok hvor vi mellemlandede. For straks at flyve videre til Perth i vest Australien.
















I Perth blev vi hentet af den anden Dansker Peter som også arbejder ved min familie, samt en anden ansat på farmen. Vi kørte de ca. to timer/170 km som der er fra storbyen, Perth i vest til vores farm, som ligger nord øst derfra.
Da vi ankom til farmen blev vi lige hurtigt indkvarteret i vores hjem som er i den lokale by Calingri, ca 3 km fra farmen. Her bor de arbejder som er på farmen, en fra Sydafrika, Peter og jeg, samt Rasmus de første par dage ind til han skulle videre til hans familie.

Den første aften tog vi så ud til en nabo og fik Barbeque sammen med de to familier og deres ansatte, som også er med i dette trainee program for unge som arbejder på landet. Det var en god start på opholdet med en masse utrolige gæstfrie mennesker, selvom vi faktisk gerne ville sove i en rigtig seng efter den lange rejse på omkring et døgn.

De efterfølgende dage arbejdede vi på farmen, med at formindske vores 4 bigballe presser, da der er kommet nye transport regler i landet omkring transport med halm og hø. Derfor var vi i gang med at formindske presserne så ballerne bliver mindre. På farmen dyrkes der næsten udelukkende havre, som vi slår af til hø inden det bliver modent. Hvorefter vi lader det tørrer og presser det til hø, som bliver solgt som struktur foder til kvæg i Australien og Japan som er en stor eksportør. Så dette hø gør vi meget i på farmen.

Tilbage til vores første dage, så tog vi onsdag nogle dage efter vores ankomst til Perth. Hvor vi skulle på et seminar/informationsmøde, hvor alle de trainee som er ankommet til Australien og startet omkring september mødes. Vi var i alt 59 unge mennesker som var kommet for at få informationer om landet med videre samt at få nye bekendtskaber og skabe kontakt med andre trainee's, som måske blev ens trainee nabo. Ud af de 59 var vi vel omkring en 35 danskere så det er populært at tage down under. Der gik heller ikke længe fra vi var kommet til det holtel vi skulle bo på, til at vi mødte andre danskere som også boede på det hotel. Så det var lidt sjovt at møde så mange danskere ude i det store udland.


På seminaret lavede vi lidt forskellige sammenryste oplevelser, vi var bl.a. ude at bowle og ude at forsøge at lærer at surfe, i det store hav.. Vi havde nogle gode dag, hvor vi blev rystet godt sammen i hvert fald os danskere, det var lidt svært ikke at snakke dansk de dage, selv om det var meningen at vi skulle forsøge at snakke engelsk og snakke med dem fra de andre lande også. Men det var rigtig sjovt at hører om de andres oplevelser da alle lige havde været ude i omkring en uge og havde allerede fået en masse forskellige nye oplevelser fra landet. Om lørdagen var seminaret så slut og de fleste tog alle ude til hver deres nye familier, vi fik dog en dag mere i Perth. Hvor vi bl.a. fik købt internet og mobiltelefon. Om lørdagen tog Rasmus til Tasmanien og søndag tog Peter og jeg tilbage til vores farm i Calingiri.

Den første tid var faktisk ret kold, da temperaturen om natten fra ret langt nede på under 10 grader om natten. Hvilket godt kunne mærkes da ingen af deres huse eller bygninger er isoleret, sammen med lidt regn gjorde det, det hele lidt kold og surt til tider.
Da Peter og jeg kom tilbage til byen, var det samme søndag en fårklipningskonkurrence ved den lokale sportsklub. Det var en hele karavane med podie og en masse får som lige kom forbi. I forbindelse med den lokale sportsklub er der også i samme bygning en pub som bliver benyttet som et slags samlingspunkt i lokal samfundet. Denne fåreklipningskonkurrence blev afholdt henover eftermiddagen og de hurtigste klippere var 28 sek. Om at klippe et får. Det er godt nok hurtigt..
I selve vores by, som er en ret lille by med omkring et par hundrede indbyggere, er der faktisk en del forskellige ting selv om byen altid virker død, og der er absolut ingen liv. Kun lige en gang imellem når der afholdes noget på pubben så kommer folk frem fra deres skjul. I byen har vi faktisk en købmandsbutik som råder over alt. Fra almindelige fødevarer til håndværker og landbrugs varer. Derudover er der en skole, børnehave, postkontor, kaffe cafe, frisør, kommune kontor og bank i samme bygning, samt en ret stort kornlager. Plus en jernbane som går i gennem byen til kornindustrien. Så har vi jo også vores sportsklub og pub samt golfbane, udendørs bowling bane og tennis samt en sportshal. Så der er faktisk en del i vores lille by.

Huset eller nærmere barakkerne som vi bor i består af nogle værelses barakker hvor vi har hvert vores værelse på ca. 10 kvadratmeter plus et fælles køkken og bad med et opholdsrum med fjernsyn. Det er nogle okay forhold især efter vi fik renoveret vores baderum. Vores kost får vi næsten udelukkende ude på farmen hos familien. Vi køber selv ind til morgenmad og spiser i barakkerne, ellers får vi middags og aftensmad ude hos familien. Derudover i de weekender vi ikke arbejder, der skal vi selv lave alt vores mad, som vi så køber ind til.

Mit værelse.

Hvad angår arbjde har min tid siden informationsseminaret næsten ikke gået med andet. Da vi om mandagen den 5. oktober begyndt på, at skårlægge vores havre som vi laver til hø. Som er vores store sæson og hovedaktivitet, startede faktisk ret hurtig efter min ankomst. Vi har tre skårlæggere til at udfører jobbet med, disse tre maskiner kørte vi så med i døgndrift, hvilket vil sige at vi kørte to holds skift på traktorerne. Vi skiftede chauffør hver morgen og aften kl. 7 hvor vi i den forbindelse også lavede service på traktoren og skårlæggerne. Jeg kom på dagsholdet og Peter kom på natholdet, i de første uger delte mig og Peter traktor, så vi fik en dansker traktor. Vi kunne skårlægge ca. 50 ha pr skift, så altså ca. 100 ha på traktor pr. dag når det hele kørte som det skulle. Vi havde så også lige omkring en godt 3200 ha som vi skulle over hurtigst muligt.

Peter og min traktor, da vi kørte skårlægger.

Så de første omkring 2 en halve uge gik med at kører traktor fra 7 morgen til 7 aften, nogle af dagene var ret lange især hvis ens traktor fx ikke havde radio eller den ikke virkede. Nogle af dagene føltes ret lange i og med at vi bare kørte frem og tilbage på den ene store mark efter den anden. I sær dem hvor der var 150 ha i en mark og der var omkring 1 km eller mere fra den ene ende til den anden. Det blev også hurtigt lidt en rutine, også i og med når jeg stoppede ved en 7 tiden om aftenen og så skulle hjem og have noget at spiste og i bad, tja så var det jo faktisk hurtigt senge tid igen. Så det bliver lidt trivielt til sidst og vi ville efterhånden gerne prøve noget andet.

På dette billede kan ma se hvor langt jeg er kommet på en stor mark!







Efter vi var færdige med at skårlægge, fik vi hurtig taget skårlæggerne af traktorerne og fik spændt vores 4 presser på traktorerne. Så siden den omkring den 20. oktober har vi været i fuld gang med at presse hø. Eller det vil så sige at det ikke er sådan bare lige at presse hø i Australien. Vi presser kun når der er den rette luftfugtighed, Så vi presser typisk en time til to om formiddagen når høet er blevet tørt fra om natten, til det omkring middagstid bliver for tørt og vi må stoppe. Hvor vi så typisk laver service på presserne. Hvorefter vi så igen kan presse sidst på eftermiddagen hvor luftfugtigheden kommer ned, og vi kan presse til det bliver for vådt igen. Dette ”presse” interval er når vinden er i vest, da vi så får vinden ind fra havet.







Når vinden er i øst og den kommer inde fra hele landet så er det noget helt andet. Så presser vi fra først på aftenen henover hele natten og frem til om formiddagen hvor det så bliver for tørt igen. Dette bliver derfor en gang imellem nogle ret lange nætter især vi hvis vi har arbejdet hele dagen og så viden går om i øst så må vi jo fortsætte hele natten også, da det er godt at presse der. Så det er lidt besværligt at får høet presset under de rette omstændigheder. Vi har nu presset i ca. en måned og jeg har med min presser lavet 4800 baller og vi har nok ca. en 2-3 uger endnu, hvis ellers vejret vil som det skal.



Peter og jeg fik ideen med at lave danske vind flag på vores presser, så vi kan følge med i vejret...





Men lige nu har vi fået noget regn og det hele står stille. Vi fik i forgårs 20 mm, så de baller som vi har presset og som stadig står ude på marken er blevet godt våde, og det vi ikke har presset er også godt våde, så vi har lige et par fri dage her.
Til at kører høet ind i hus, er der bl.a. to tyske backpackere samt diverse folk som kommer og hjælper. Så de er faktisk ret langt med at kører høet ind i hus heldigvis. På farmen arbejder vi bl.a. sammen med en fætter og en bror, derudover er der også en del lokale folk som kommer og hjælper til, så der er hele tiden en masse folk omkring en. Hvilket er rigtig fint, men i starten var det rigtig mange forskellige mennesker at holde styr på. Men man lærer en masse engelsk af det, og det bliver da nemmere og nemmere at følge med og kunne snakke med når de snakker.

Hvad angår at holde fri og opleve noget andet end arbejde er det derfor ikke blevet så meget til da vi jo har ret travlt med det her hø. Det er kun lige hvis vi får regn. Vi havde dog en dags fri sidst i oktober hvor vi også fik en del regn, der tog Peter, en anden tysk trainee som også bor i Calingiri, samt jeg selv en tur ud til vest kysten i en by ved navn Lancelin hvor der var et rigtigt lækkert strand og sand område. Et helt andet landskab med sandklitter og bakker. Vi havde en rigtig god tur hvor vi efter lang tid endelig kom ud og se noget andet, hvilket også var tiltrængt.

Dagen inde skete der desværre en tragisk ulykke på farmen. Konen Suzannes far var for, at hjælpe med at kører hø ind plus diverse ting på farmen. I forbindelse med at de var ved at kører hø ind, faldt der uden grund en balle ned over ham fra en lastbil, som ramte ham i hoved og han var død på stedet, der var ingen tilstede da det skete. Men barnebarnet den ældste søn på farmen kørte læsseren, som så også var ham som var henne for at flytte den omkring 700 kg tunge balle væk fra sin morfar. Det var en voldsom oplevelse for familien og også for os, det giver virkelig stof til eftertanke om hvor meget man skal passe på og tænke på sin sikkerhed. Vi var ikke med til begravelsen, da vi ikke havde kendt ham så meget. Vi blev det dog tilbudt, men vi blev hjem og arbejdede med høet, så farmen kunne fungere videre. Der var dog rigtig mange med til begavelsen omkring en 300 mennesker.

Derudover havde vi en eftermiddag fri hvor vi fik muligheden for at tage ud og se noget rodeo. Den mulighed greb vi, og tog den lille tur på godt en time vej. Vi var dog lidt sent på den, så vi nåede kun at se 4 tyre blive sluppet løs i ringen, med hver deres cowboy efter sig. Det var trods alt noget af en oplevelse at se det i virkeligheden, det er lidt voldsom sådan på tæt hold hvordan de behandler dyrene.

Men ellers er det ikke blevet til så meget fritid i større stil. Ikke sådan udover de få timer der er i døgnet efter arbejde sammen med familien, eller typisk de andre arbejder.

Så sådan er mine første snart to måneder gået på den anden side af jorden. Jeg håber at der i den kommende tid, vil blive lidt mere fritid til at se og opleve noget andet. Samt at kunne opdatere denne side så i kan følge med i min tur, i siden vognen nu i har kedelig vinter derhjemme. Men jeg tror næsten med sikkerhed at når vi bliver færdige med høet, så tager vores arbejde lidt af.