tirsdag den 22. december 2009

God jul! - og god høst....


I ønskes alle en rigtig glædelig jul, fra mig.

Ja så er det jul imorgen, hjemme hos jer i Danmark. Vi holder første jul hernede den 25 med familien i Perth. De øvrige juledage, forsøger vi nok at samles nogle dansker.


De seneste dage har ellers gået med at få høstet vores hvede. Peter og jeg har de seneste par dage kørt om aftenen, og fyldt alle kornvognene og siloerne op. Så de er klar til næste dag hvor de bliver tømt med lastbil. Men må godt nok sige at det er underligt at kører at mejetærske den 22 og 23 december, men det må siges at være Australien. Derudover har vi været i gang med at tømme og rengøre tre af vores presser, så det vil sige at vi ikke kommer ud at presse mere, i denne omgang.

søndag den 20. december 2009

Så er der ikke lang tid til jul!

Siden sidst er december måned bare gået stille og roligt hurtigt med en masse forskellige ting.



Lige først i december var jeg for første gang med til at skulle transportere et læs af vores små baller til nogle af de steder vi levere til i Perth. Denne gang var det til et stort heste indkøbs sted, lidt lige som en foderstof kun for heste. Så vi læssede to af vores ute med hver deres trailer, med hver 150 små baller på. Det må siges at være lidt at et voldsomt læs, at skulle kører igennem Perth med første gang man skal kører i Perth. Men en sjov lille opgave, for en afveksling skyld.



Den første weekend i december blev også den første næsten helt rigtige og fuldt ud fri weekend. Eller det vil sige at Peter og jeg lige var ude at presse en mark med halm færdig lørdag morgen, inden det rigtig kunne blive weekend. Derefter stod den på fri dog sammen med familien.
Vi tog alle arbejder og hele familien ud til vestkysten i byen Lancelin, som vi dog tidligere havde besøgt. Vi bookede os ind på backpacker hotellet, hvorefter det ellers resten af lørdagen stod på afslapning ved den rigtig gode strand. Om aftnen stod den på barbeque ved familiens campingvogn, og senere en tur på byen pub. Søndag fandt vi familiens båd frem, hvormed vi sejlede ud på en lille ø ud for byen. Det var rigtig dejligt på øen, hvor vi bl.a. også var ude at dykke lidt. Så resten af dagen stod på afslapning i byen, hvorefter vi om aftnen vendte den omkring en god times tid tilbage hjem.



Hvad arbejde angår, er vi begyndt at vende tilbage til en lidt mere normal hverdag. Vi har presset en omkring 1500 baller byg halm. Det er nemmere at presse halm, da vi ikke er helt så afhængige af luftfugtigheden. Dog er der typisk en 2-3 baller pr. ha så, vi kører tit rundt og leder efter halmen. Nogle gang kan vi kun se hvor mejetærskeren har kørt, så der kører vi også. Vi har typisk også mest kørt om natten, hvilket ikke ligefrem gør det nemmere på nogle marker man ikke kende. Det sker da også man føler man er blevet væk ude mit i marken og ikke helt ved hvor man er.

Udover at presse halm har vi mest haft en masse forskellige små opgaver, jeg var bl.a. ude ved fætteren en dag hvor jeg hjalp med at høste. Jeg kørte det halve af dagen med hans mejetærsker og den anden halv af dagen med sneglevognen. Det var rigtig sjovt at prøve noget andet, udover bare at presse hele tiden.


Steven har også selv 200 ha med hvede som vi begyndte at høste i fredags. Så blev det regnvejr i går lørdag, så fra i morgen mandag, skal vi forsøge at nå at få det høstet inden jul. Selvom det er helt underligt at høste lige op omkring jul. De fleste hernede er også ved at være færdige med at høste. Men Steven har sin mejetærsker sammen men en anden dag, da han jo ikke har så meget at høste. Så derfor er det først nu vi kan begynde at høste vores korn.

Sidste weekend midt i december havde vi på farmen høstfest. Hvor vi var samlet alle som havde været med til dette års hø sæson. Det var også samme lørdag vi fik kørt det sidst hø ind i hus. Til denne høstfest var vi godt 30 mennesker, hvilket siger lidt om at vi har været rigtig mange og en rigtig lang og stor sæson. I forbindelse med høstfesten var også den sidste dag for vores to tyske backpacker, da der nu ikke er helt så meget at lave. Så vi er nu nede på et mere normalt niveau af mennesker omkring os.

Denne weekend, har været en rigtig fest weekend. Da der i fredags var julefest på vores lokale pub. Hvor der var diverse julegaver og julepynt, ellers var der ikke mere rigtig speciel over det. I går lørdag var der så i vores naboby Bin party, eller på dansk høstfest. Der var rigtig mange mennesker fra et ret stort område. Vi har i hvert fald ikke set så mange mennesker samlet siden vi var i Perth da vi ankom. Der var nok omkring en 250 mennesker til en rigtig god høstfest. Valdemar og Kristian hjemme fra Danmark som også arbejde hernede på den anden side af Wongan som er en by omkrig 50 væk fra os af. De var også med til høstfesten, så det var rigtig sjovt at hilse på dem en gang også.


At det er december og snart er jul er stadig ikke rigtig til at forstå. Der begynder da godt nok at komme mere og mere julelys op sådan rundt omkring. Men vi får flere og flere dage hvor temperatur er omkring de 40 grader og lidt til, hvilket ikke lige frem er jul. Her midt i ugen var vi med til skolens juleafslutning, hvor de små klasser havde lavet et juleshow. Rigtig sjovt at se, men dog stadig virkede det helt forkert. Samtidig med juleafslutningen er det jo også deres sommerafslutning på året. Så de er nu gået på sommerferie frem til februar. Så det begynder da at gå lidt op for os at det er ved at være jul, når alle snakker om det. Selvom det virker forkert. Det er også uretfærdigt at i hjemme i Danmark har århundreds snevejr omkring jul, og så at vi sider på den anden side af jorden.


Hernede bliver der dag for dag i takt med det varme og tørre vejr, flere og flere brande på markerne og i landskaberne. Så dette er vi hele tiden meget opmærksomme på, og Steven har sagt at vi helt sikkert vil komme til at opleve brand til løbet af vores tid hernede.

Vores juleplaner indtil nu at vi skal holde jul sammen med familien den 25 december. Vi starter hjemme med at spise morgenmad, hvorefter vi tager ind til Stevens mor og får middagsmad, og derefter tager hen til Suzannes mor og får aftensmad. Begge mødre bor i Perth, hvorefter vi skilles med familien og måske bliver omkring Perth eller tager nok syd på til nogle af de attraktioner der er i dette område. Da vi har fri mellem jul og nytår. Nytår bliver så hvor vi nu når til, og ellers måske bliver vi samlet nogle dansker. Men de helt store planer er der ikke, vi tager det lidt som det kommer. Når vi kommer tilbage efter nytår tager familien på sommerferie og er først tilbage sidst i januar igen. Så januar bliver vi selv en slags chef, men det skulle også blive en rigtig varm måned. Så arbejdsdagen stopper nok typisk omkring middagstid. Vi er derudover blevet enige med Steven om, at kunne stoppe med at arbejde ved ham omkring midt i februar. Så det er rigtig lækkert så bliver der god tid til at rejse rundt i landet.

torsdag den 3. december 2009

Så blev vi endelig færdige med at presse hø..

Ja så skete det i tirsdags den 1. december blev vi færdige med at presse hø, efter omkring en halvanden måneds presning. Men men straks efter, allerede dagen efter fortsatte vi med at presse halm. Plus at vi nu har ca. 5.000 baller stående ude på marken som venter på at blive kørt i hus.

Vi fik i alt lavet 22.000 – 23.000 big baller med hø, plus en omkring 20.000 Morten Korch små baller. Hvilket i år er et rigtig godt udbytte. På de gode marker har vi typisk haft 10 – 12 baller pr. ha. Vi har i alt presset 2600 ha med hø, hvilket giver godt 8,5 - 9 baller pr. ha i gennemsnit over alle markerne. Hvilket de er rigtig godt tilfreds med, og aldrig har oplevet før.



Min andel af alle disse baller blev 6293 med min presser. Så efter denne tur kan jeg godt sige, at jeg har gennemført en hel sæson med en presser. Jeg må også sige at jeg har lært rigtig meget om presning og det at kører presser. Plus ikke mindst at reparer og fikse en presser.



Min traktor og presser.

Som jeg skrev sidst var vi til sidst fem presser(så sker der virkelig noget)
Herunder den ekstra presser som hjalp os færdig.


Vi skal i alt foreløbig ”kun” presse omkring en 700 baller halm. Det bliver vidst ikke rigtig til mere dette år, da der ikke rigtig er penge og nogle aftagere til halm i år.



Så nu mangler vi kun lige at kører de sidste omkring 5.000 baller hjem i hus. Hvilket de dog heldigvis hele tiden er i fuld gang med. Så jeg tror ikke jeg når at være med til at kører så mange baller hjem. Vi bliver dog færdige i morgen den 4. december med at presse halm, så jeg når nok at være lidt med til det. I og med at de to tyske backpackere også snart tager videre, hvilket blandt andet har været dem som har stået for hjem kørselen af høet.

Som jeg har skrevet flere gange, så er det blevet december. Hvilket er den første sommer måned hernede. Men puha det er overhoved ikke til at forestille sig at det er december og snart jul, især ikke i den her varme og sommer. Jeg har dog af Rasmus’s mor fået til sendt en skrabe julekalender, som måske kan hjælpe mig på vej mod julen. Der er dog et hus i byen, som har sat julelys om omkring huset, men det virker helt forkert. Det er ikke rigtig til at forholde sig til, selvom vi godt ved hvordan det er hjemme i Danmark nu her.

Men det skal såmen nok blive jul alligevel. Det bliver dog lidt spændende hvad vi skal lave efter jul, når vi nu er færdige med alt vores hø, men vi får af se…




Høsten er i fuld gang overalt herned. Her er det vores tyske nabo trainee som er i gang.




Kornlagret i byen, bliver også stille og roligt fuldt op!