Johan i Australien septemer 2009 - april 2010

På ferie og rundrejse i Australien(februar og marts)

2010-03-30T06:28:00.000-07:00

Det er ved at være meget lang tid siden at jeg sidst har fået skrevet noget på min side men tiden har bare fløjet af sted.Sidst jeg skrev var i forbindelse med min tur ned til Rasmus og Tasmanien og min afslutning i west Australien. Nu sidder jeg helt oppe i den nordlige del på østkysten.

Min tid på Tasmanien var rigtig god da jeg efter noget tid endelig kom ud at se noget andet og kom ned og snakke med nogle ”kendte” mennesker. Da jeg ankom var det selvfølgelig regnvejr og ikke helt lige så godt som i det rigtige Australien. Kasper ankom samme aften med vores fælles bil via færge fra Australien og derefter var vi klar til at tage hjem til Rasmus og se hvor han boede og hvordan hans hverdag havde været i de 5 måneder.

Den første weekend brugte Rasmus, Kasper og jeg på at køre op af vest – nord kysten på Tasmanien for at se den helt vilde flotte natur som Tasmanien byder på. Tasmanien minder meget om new Zealand med en masse bjerge og dale fyldte grønne områder så ser helt fantastisk ud.Vores tur gik bl.a. rundt til nogle af de andre trainees som også arbejde på Tasmanien. Vi var bl.a. ude på en malkekvægsfarm hvor vi var med til at malke 400 køer på 1½ time i en 50 pladsers karrusel. Sidst på denne weekend var vi på den vestlige kyst hvor vi var ude på en bådtur ind i landet via en flod.
Om mandagen ankom Jens med fly fra USA, så fra der var vi alle samlet. Denne uge skulle Rasmus stadig arbejde, så Jens, Kasper og jeg begyndte at køre mod øst kysten af Tasmanien for at køre rundt og se seværdighederne rundt langt øst kysten for at ende nede i syd hvor Tasmaniens ”hovedstad” ligger nemlig i Hobart. Der tilbragte vi den anden weekend, hvor Rasmus og to andre dansker også kom ned. Hvor vi så bl.a. var på en bådtur nede på den sydlige spidst af Tasmanien, der så vi bl.a. sæler, delfiner, pingviner og en masse forskellige fugle. Det var en helt kanon tur, derudover var vi også ude at se en drypstenshule, et stort skov område med høje træer hvor man også kunne komme op og gå i trætoppende.

Efter denne weekend tog Kasper og Jens tilbage op til fast landet, da Kasper fik besøg af sin familie hjemmefra. Derfor tog jeg bilen nede fra det sydlige Tasmanien og tilbage op til Rasmus, for at hjælpe lidt til på farmen den sidste tid han skulle arbejde der. Det var en rigtig god og hyggelig uge hos Rasmus’s familie da det hele var noget mere en familie end jeg var vandt til fra west Australien. Også i og med at farmen ikke er helt så stor og det hele var mere stille og roligt, men stadig med en masse aktivitet som man kender det mere hjemme fra. Det var mere hyggeligt da det var de to generationer på farmen som sammen med Rasmus stod for arbejdskraften. I løbet af ugen nåede vi faktisk en helt samme forskelligt. Vi var bl.a. ude at så frøgræs med en ganske almindelig såmaskine. Flytte vandingsmaskiner, fodre kødkvæg samt lave en masse får arbejde. Hvilket var rigtig sjovt at prøve, da det hele var nogle nye og andre ting at prøve. Vi arbejde med får i to-tre dage hvilket også for mig var nok, men dog alligevel sjovt at prøve og dermed få en ide om hvad det var for noget. Men får er ikke de mest sjove dyr at arbejde med når man skal håndtere godt 600-700 på en dag..

Mandag den 1 marts tog vi så tidligt om morgen af sted fra Rasmus’s familie og op mod færgen som sejler fra Tasmanien til Australien. Turen tog fra klokken 9 om morgen til klokken 19.30 om aften så det var lidt af en dag, men heldigvis kunne vi gå rundt på båden og vi fandt strøm til vores computer så vi kunne bruge den. Da vi kom i land, gik turen op til Kasper og Jens som var tilbage på den farm hvor de havde arbejdet igennem høsten. Denne tur var på godt 2 ½ time nord for Melbourne. Den første nat sov vi hos dem. Den anden dag begynde vores tur så sådan rigtig. Nemlig vores fælles rundt rejse og ferie. Den første dag gik med at vi fik kontaktet en stor malkekvægs og svine besætning, da vi havde fået nogle kontakt adresse med hjemme fra. På kvægfarmen var der omkring 2000 køer og på svine farmen var der 25.000 søer, så det må sige at være nogle meget store produktionsenheder.

Næste dag gik turen mod selve østkysten af Australien hvor selve vores tur har foregået. Vores første stop på østkysten var Surfers peradise, som er en meget kendt turist by. Men samtidig som navnet siger surfernes paradis. Her var vi nogle dage, da der var masser af forskellige ting at tage sig til. Om fredagen passede det med at Valdemar og Kristian også kom til byen bare oppe fra, da de kørte ned af østkysten. Så de sluttede sig til os og vi fik bygget en god lejre på camping pladsen. Hvilket også har været det mest brugt sove sted på vores tur. Da vi har købt telte og alt muligt god camping udstyr. I Surfers paradis var vi nogle dage hvorefter vi kørte op til et andet meget populært turist mål, nemlig Fraser Island. Som faktisk er en stor sand ø nord for byen Brisbane, på øen er der bl.a. en masse søer og friske kiler med rigtigt flot og klart vand. Her var Valdemar og Kristian også med, hvor vi var på en to dags guidet tur, hvor vi så sov på øen. Efter denne tur kørte vi faktisk lidt ned ad igen for at komme tilbage og se den Australske zoo som krokodille jægerne Steve Irwins har været en stor del af. De næste dage og weekenden opholdte vi os i Brisbane.

Efter denne weekend skiltes vi med Valdemar og Kristian igen, da de begyndte at køre syd på og vi igen begyndte at køre nord på. Vores første mål var byen Bundaberg, hvor de laver Australiens mest populære rum, så der var vi inde og se fabrikken. Derefter kørte vi lidt længere nord på, hvor vi så begyndte at høre om at der var en cyklon på vej oppe fra Fijti øerne. Derfor begyndte de at varsle meget dårlig vejr og de begyndte at lukke div. ture ud på vandet og ud til det meget berømte Great Barrier Reef. Derfor tænkte vi at vi heller måtte skynde os af sted ud på en ø, hvor vi kunne komme til at snorkle efter fisk og koraller. Derfor fik vi i byen Gladstone bestilt en tur ud til Heron Island. Turen derud med båden var dog ret hård med høje bølger men da vi kom der ud var alt fint. De havde dog aflyst deres normale dykker ture men det var fint at snorkle og selve opholdet med værelserne og maden af helt kanon. Under vores snorkle ture så vi bl.a. hajer, skildpadder og en masse flotte farverige fisk. Samme aften som vi var kommet der ud blev det så besluttet at øen skulle evakueres næste dag, da cyklonen på det tidspunkt var forudset til at remme lige i dette område med bølger op til 14 meter. Dog først nogle dage efter, så næste dag sejlede vi tilbage til fast landet og var dermed i sikkerhed igen. I forbindelse med at vi forlod øen var de også ved at ”pakke” øen ned og sikre den mod udvejet.

Da vi kom i land fortsatte vi ture opad kysten for bl.a. at komme væk fra cyklonen, vi endte om aftnen i byen Rockhampton, som er en af Australiens mest ”cattel”(kød kvæg) præget byer. Næste dag var vi ude at se en krokkedille farm, hvor de havde 3000 krokkediller rundt i div. svømmebassin. Der prøvede vi bl.a. også at holde en lille unge, det var helt kanon, men samtidig lidt skræmmende at være blandt alle de voldsomme og ”vilde” dyr.Næste dag var vi på den ugentlige cattel aktion i byen, hvor der den fredag blev solgt 4000 stykker kvæg. Det var rigtig sjovt at se, hvordan det rigtig foregår når alle cowboy’sene mødes og handler. Over middag kørte vi lidt længere nord på for at besøge en malkekvægs gård, som Jens via en bekendt fik kontakt til. Det var en ko farm med 270 køer og 500 ha. Vi var der 3 timer og fik snakket en masse frem og tilbage. Hvor vi sluttede af med at se malkningen, det var lidt sjovt, for på farmen havde de en del jersey køer og nogle få svensk-røde køer. Derudover var det nogle canadiske præget køer. Det var sjovt at høre deres version af landbrugssituationen i verden som de følte den. De klagede også selvom de får omkring det dobbelte for mælken i forhold til os hjemme i DK.

Efter besøget på ko farmen tænkte vi at vi heller måtte til at komme nord på for at undvig cyklonen, så resten af aftnen kørte vi opad. Næste dag gjorde vi det samme og ankom til aften i byen Carins. Som er den nordligste største og meget besøgte turist by. Den første dag gik med at slappe af og ellers se os omkring i byen. Vi fik også bestilt en del forskellige ture til den kommende uges tid.Mandagen og tirsdagen foregik på en bådtur ude på Great Barrire Reef, hvor vi skulle ud og snorkle. Jo længere man kommer nord på jo flotter bliver det berømte rev, og jo flere farver bliver der. Vi ankom over middag ud til den båd vi skulle bo på, og skulle snorkle fra. Vi tog også muligheden for at komme ud på et såkaldt introduktions dyk, hvor vi sammen med en instruktør kom ud at dykke på revet. Det var helt vildt kanon at dykke samme med en masse forskellige fisk i mange flotte farver, samtidig med at se de mange koraller. Vi så bl.a. også en masse fredelige hajer og nogle enkelte skildpadder. Vi nåede i alt tre dyk, hvor det ene var om natten i mørket og ellers var vi også ude at snorkel nogle gange, inden vi igen næste dag vendte tilbage til Carins by.

Næste dag gik med lidt afslapning rundt i byen, hvor det bl.a. er en kæmpe pool midt i byen. Derudover ladede vi op til næste dag hvor vi var ude at riverrafte. Hvor vi kom ud i en gummibåd og så ellers bare ned af en stor flod, det var helt vildt kanon med en masse god sjov i løbet af dagen, hvor vi var igennem en masse forskellige vandfald og slids.

Om lørdagen i Carins skulle vi ud med et tog som køre op igennem bjergene og regnskoven med bl.a. vandfald med mere. Turen skulle gå op til en lille hyggelig by med markeder osv. Og derefter gik turen ned tilbage igen med en form for skilift. Men desværre var det aflyst pga. af en masse regn og vand. Da det i denne tid er det også regnsæson i området. Vi valgte så i stedet selv af køre op til byen og tage på markedet. Tiden i Carins gik også en del med at snakke og mødes med en masse forskellige dansker som vi mødte undervejs. Det var helt vildt så mange dansker vi hele tiden mødte i byen Carins. Det er den by vi har set og mødt flest danskere som vi ikke vidste, var der. Lidt vildt især når det var så mange.

Den 29 marts afleverede vi så Jens i Carins lufthavn, da det for ham var tiden til at komme hjem tilbage til DK. Derefter begyndte turen for Kasper, Rasmus og jeg at gå mod midten af Australien og den omkring 3000 km lange tur ind til den berømte sten Ayers Rock. Der køre vi lige nu og vi køre simpelthen i ingen ting. Vi kørte i går 1270 km, fra klokken 4 om morgen til kl. 20.30 så lidt af en dag. I dag begyndte vi klokken 7 med at køre igen og regner med at være i Alice Spring som er nær stenen ved aftens tiden, hvor vi så igen har kørt 1200 km. Så det er lidt af nogle lange dage ude i midten af ingen ting, lidt specielt og skræmmende men samtidig også det der rigtig er Australien.

Det var sådan lige en god lang fortælling af min første godt halvanden månedens rundrejse. Turen er overhoved ikke fortalt i detaljer, men det giver en god ide om hoved trækkende og højde punkterne på turen. Se evt. også Rasmus’s blog da han muligvis har skrevet lidt andet og mere detaljeret. Desværre er det også et stort arbejde at lægge billeder ind sammen med bloggen når vi sådan er på farten.

Sidste uge i west Australien

2010-02-11T00:55:00.001-08:00

Den sidste uge i west Australien blev en uge hvor vi nåede alt det vi ikke havde nået på de 4 ½ måned jeg har været på Emdavale Farm.

Den ene aften var vi ude ved Sarah og Geff, som vi har passet deres jord for. De bor en 15 min fra farmen og i deres område er der en del småbush(skov) og en masse vilde dyr. Så vi blev inviteret på kænguru jagt. Vi startede med at prøve skyde lidt med riffel efter en skydeskive. Derefter gik turen ud på markerne, for at finde kænguruer. Turen foregik på ladet af en ute, og så var det ellers bare med at være heldige. Der var faktisk en del kænguruer, men det er svært lige at få dem på skud hold. Det lykkedes dog Peter og skød efter en, han troede dog ikke han ramte og vi kørte videre hvorefter jeg overtog riffelen. Lidt længere frem var den så kun skudt i benet og jeg skød den så. Så Peter og jeg skød tilsammen en kænguru. Turen gik så hjem for at pelse den og gøre den klar til fryseren, da de bruger købet til at fodre hunde med. Efter aftensmaden da det var blevet mørkt kørte vi igen ud nu med lys og projektører. Vi skød der en vild kanin og forsøgte at skyde en stor vild kat. Geff skød også en mere ret stor kænguru, så det må sige at være lidt af en oplevelse vi fik der, og det må siges at være det man rigtig kan forbinde med Australien.

Sidste fredag var dagen hvor vi skulle ned til Perth og se Hay Australia, som Steven bl.a. er medejer af. Det er her de forarbejder alt høet til mindre baller så de er klar til at blive sendt til Japan. Det var ret sjovt at se hvor hø’et kom hen, og hvordan de kan lave penge på at presse det i mindre baller. Især også sjov at se nu Steven havde snakkede om stedet.

Ellers er min tid for denne gang slut i West Australien. Lidt speciel når der nu er gået 4 ½ måned på farmen, sammen med diverse medarbejder og familien. Selvom det er en lidt trist by, er det nu lidt underligt at skulle derfra igen efter så lang tid. Men på den anden side også rart at komme videre, da tiden siden nytår samme tider har været lidt lang.

Så nu går turen til Tasmanien og Rasmus, hvor den første uge bliver sammen med Jens og Kasper hjemme fra Fyn. De kommer også ned til Tasmanien i den bil vi alle 4 har købt sammen. De rejser så tilbage til Australien efter en uge, hvorefter Rasmus og Jeg bliver på hans farm og arbejder indtil omkring 1 marts. Hvor turen så går op til Australien og øst kysten hvor vi så alle frie skal rejse sammen. Det er sådan lige de foreløbige planer.

Januar, og nu kun 12 dage tilbage i vest Australien!

2010-01-30T01:31:00.001-08:00

Tja så er januar ved at være gået. Min januar har været meget varm med daglige temperaturer på 35 til 45 grader i modsætningen til hjemme i Danmark hvor vinteren rigtig har bidt sig fast.

Det har også været lidt en lang måned, da vores familie har været tre uger på ferie, og at vi ikke har haft det helt vilde at lave. Vi har kun lige haft 38 timers arbejde om ugen, hvilket har været lækkert nok da de arbejdsopgaver vi har haft har været meget med rengøring og oprydningen plus div. mange små jobs og opgaver. Hvilket godt kan blive trættende i længden samtidig med at det hurtig bliver for varmt til rigtig at kunne lave noget. Vi har typisk arbejdet fra om morgen til middagstid og så holdt pause ind til aften igen hvor vi har arbejdet et par timer igen.

Dette lave arbejdsniveau har givet meget fri tid, hvilket jo er lækkert nok. Dog knap så lækkert når vi kun har vores værelse at komme hjem til og en meget meget død ferie lukket by. Derudover som jeg tidligere har skrevet er det jo kun Peter og jeg som bor i barakkerne, så der er ikke så meget liv, som vi tidligere har været vand til.

I forbindelse med at familien har været på ferie har vi så stået lidt for at holde øje med huset og div. Dyr. Vi har bl.a. tjekket vores kødkvæg hver dag da i fleste har kælvet her i januar.

Så jeg er så småt begyndt at tælle lidt ned til jeg flyver ned til Tasmanien og ned til Rasmus. Det

bliver lækkert at komme videre, og at komme ud at se noget nyt og snakke med nogle nye mennesker. Det bliver hurtigt meget trist og anderledes tomt i sådan en lille by når alle er på ferie og der ikke rigtig er sådan det helt vilde at lave. De fleste arbejder og elever som os har også ferie eller er allerede holdt op med at arbejde på farmene, hvilket vi jo så også gør nu her midt i februar.

I vores weekender har vi dog forsøgt at komme ud at se noget andet. Vi har bl.a. været ude at besøge tre andre danskere, samt har jeg haft besøg af Kasper og Jens hjemme fra Fyn, som har arbejdet over øst på men som var på rundrejse her i det vestlige og kom en weekend for at besøge mig. Det var rigtig godt med noget selskab derhjemme fra. Derudover er tiden gået med at følge med i Danmark vintervejr over internettet, samt at se en del fjernsyn og dvd.

Her sidste tirsdag den 26 januar var det så Australia Day, som er deres national dag. I byen blev det markeret med at der var fælles morgenmad. Så der var samlet omkring en 25 stykker til morgenmad. Det var ganske hyggeligt. Derudover var der rundt i landets storbyer div. Store arrangementer og fyrværkeri. Vi blev dog hjemme da vi skulle arbejde næste dag jo, ellers havde vi snakket og blevet opfodret til at tage til Perth.

Jul og Nytår --> Roadtrip

2010-01-13T23:30:00.000-08:00

Godt lidt forsinket nytår til alle.

For lige at gå lidt tilbage i tiden, så tog Peter og jeg op til Wongan og de danske Glenvar drenge som er en farm hvor det arbejder 6 danske gutter. Vi tog der op for at holde danske jul den 24 december, hvor vi fik lavet noget god danske mad. Det lykkes faktisk også rigtig godt, vi fik flæskesteg med brune kartofler og brun sovs, det smagte dog ikke 100 % danske men det var næsten kun alt for godt. Aftenens påklædning var shorts og korteærmer, og så ellers bare med en kold øl, så det vi siges at være en noget anderledes jul.

Den 25 december var så den Australske jul, hvor vi tog ud på farmen om morgen for at give hinanden julegaver, jeg fik en T-shirt og en øl holder/køler. Derefter kørte vi fra farmen indtil Perth over vi spiste frokost ved Stevens mor, og opholdte os der hele eftermiddagen med Stevens familie. Om aftnen gik tur så til Suzannes mor som også bor i Perth, hvor vi så fik aftensmad i form af barbeque. Derudover var vi hele Suzannes familie samlet, så vi fik rigtig set hele familien og ellers fejret jul i varmen.
Den 25 overnattede vi på et vandrehjem inde i Perth, hvor den tyske pige som havde hjulpet til i huset havde arbejdet før. Den 25 var også hendes sidste dag på farmen.

Mellem jul og nytår havde vi fået fri til at gøre hvad vi ville. Derfor besluttede Peter og jeg os for at komme ud og se noget af Australien. Vores tur skulle gå rundt i det sydvestlige Australien. Normalvis kan vi bruge farmens biler så meget vi vil, men da en var i stykker og de andre skulle bruges til noget andet, fik vi lejet en bil som vi hentede i Perth. Det lidt uheldige/heldige var så at vi dagen efter stod at kunne købe en van for ret billige penge igennem en som Steven kendte. Så derfor tog vi den næste dag den 26 op for at se på denne bil. Det var faktisk en rigtig god bil, til kun 1800 dollars som er omkring 8000 kr. Det gode og smarte ved bilen er at det er en van, og at vi derfor nemt kun sove i den. Peter valgte derfor at købe bilen, da han også kan bruge den senere når han skal rejse rundt. Derpå havde vi så to biler, vi afleverede dog den leje bil et par dage senere i Perth igen.

Den 26 startede vores tur derfor med at kører nord på for at køre op og købe denne bil. Den næste by lige syd for hvor vi købte bilen var en af vest Australiens attraktioner kaldet Pinnacles, som er en masse sten som står i et landskab og ser rigtig flot ud og er meget specielt. Derefter nåede vi til aften hvor vi derfor skulle til at benytte os af vores nye van. Så vi fik lavet noget mad på en gril i byen, og gik derefter i seng i vanen. Rigtig nemt bare at kunne parkere hvor man vil og så ellers bare sove der, der findes også rigtig, rigtig mange af disse camper vans som køre rundt i Australien med turister og backpacker fra udlejningsselskaber. ¨

Jeg har lavet et kort over vores tur rundt i syd vest Australien mellem jul og nytår.

Vi nåede at kører ca. 4000 km fra den 25 december til den 3 januar, så vi må da at være kommet lidt omkring. Man skal dog generelet køre langt for at se nogle atraktioner, og bruger derfor meget tid på at køre, uden at se vildt mange ting. Det er lige præsis det der er Australien.
Den 27, kørte vi oppe fra byen ved Pinnacles ned mod syd, hvor vi kørte igennem Perth for at aflevere den lejede bil, samt at sætte Anna den tyske pige som havde arbejdet i hus af. Hun var med oppe og se Pinnacles. Hen mod aftnen kørte vi fra Perth og kørte ca en time syd for Perth, hvor vi fandt en natur campingsplads hvor vi så sov i van’en.

Den 28, kørte vi fra natur capingpladsen for at kører meget mere syd på til en kaldt Margaret river, som i mange år har været en stor turist by. Omrking byen er der bl.a. en masse drypstenshuler, som var en rigtig kæpme stor oplevelse at gå ned igennem. I byen var vi også ude ved kysten som ligger lige op og ned af, så vi lige kunne blive kølet af i varmen med en dukkert i bølgen blå. Hen mod aftenen kørte vi længere syd på hvor vi kom ned til den syd – vestlige spidst hvor de to verdenshave mødes nemlig det indiske ocean og det sydlige ocean. Vi overnattede der nede i byen Augusta på en campingplads, så vi bl.a. kunne få et bad og noget strøm.

Den 29. Vi kørte fra Augusta videre øst på, hvor vi stoppede første gang ved Gloucester Tree, som er et enkelt træ med en højde på 60 meter. Træet blev tidligere brugt til udsigts punkt for brændvæsnet udover det kæmpe skov område som er nede i det sydlige. Træet er lavet som en træppe med trin hele vejen rundt om træet, som så nu kan bestiges af turister. Efter at have været oppe i træet kørte vi længere øst på, for at komme til en naturpark med flere høje træer , her var der lavet gangbro som en slags hængebro hvor man kunne gå fra træ til træ oppe i 40 meters højde. Derefter kørte vi til byen Denmark, hvor der bl.a. også er en vej kaldet Bornholm. Vi var i Denmark om aftnen og som der i van’en.

Den 30 kørte vi fra Denmark til byen Albany, hvor vi startede med at tage ud til kysten for at se de mange klipper som er i området. Der var bl.a. en naturlig bro af klippe og nogle såkaldte lufthuller. I byen er også et hvalmuserum som vi besøgte, som var et gamlet ”hvalslagteri” lavet om til muserum. Til slut så vi selve byen Albany som var den klart mest spændende by vi var kommet igemmen. En meget meget hyggelig by, med en stemning som i en Engelsk, Britisk by. Ved en 16 tiden begyndte vi så at kører mod nord for at kører 400 km til Perth, hvor vi skulle holde nytår. Turen tog ca. 4 ½ time…

Den 31 vi boede på et vandrehjem inde i centrum af Perth, hvor dagen gik med afslapning. Vi bl.a. nogle af de godt 20 danker som vi nåede at blive samlet i Perth. Så nytårs aften blev fejret i dansk selskab selvom nytår ikke rigtig blev det samme i år i sol og varme.
Den 1 januar vi begyndte over middag at køre øst på, sammen med en anden dansker. Vores tur lød på 600 km til byen Kalgoorlie, hvor der er en masse guldminer. VI ankom ved 22 tiden og vi fandt et vandrehjem hvor vi sov.

Den 2-3 januar gik så i guld byen Kalgoorlie, hvor vi bl.a. så verdens største åbne guld mine. Som er et kæmpe stor hul hvor der køre kæmpe store maskiner rundt nede i. De ser dog ret små ud oppe fra jord overfladen af. Vi var på en guidet tur rundt i minen, hvor vi kom lidt tætter på de store maskiner. Dagen efter var vi så på en guidet tur ned i en gammel mine, hvor vi kom ned gennem de små gang som blev brugt den gang man begyndt at grave efter guld. Vi fik rigtig lov til at prøve hvordan det var at være minearbejder før der var maskiner, og gik rundt langt under jorden i små gange. Derefter gik turen over minerne i en helikopter hvor vi så den store mine fra luften.

Den 3 overmiddag begyndte vi så at køre hjemad. Det vi så dog sige at vi tog et smut syd på da vi nu var i området for at se en atraktion kaldet Wave rock. Som er en kæmpe stor sten eller klippe som ligner en bølge. Vi nåede lige at se bølgen fra istiden inden at det blev mørkt inden vi begyndte at køre hjem. Vi var så hjemme ved godt 23 tiden søndag aften, efter et godt road trip på omkring de 4000 km omkring jul og nytår.

Det var en rigtig godt og spænde tur hvor vi fik set en masse nye ting. Vi fik kørt en del rundt i landet, det føles lidt langt, men når man ser på det store kort over Australien så var det kun lige et lille lille hjørne af Australien. Men vi fik da set hvad der var interresant at se i det syd vestlige australien. Det var også en god tur i og med at vi fik set noget andet af Australien end kun lige de samme og kedelig marker med gule og aftørrede farver over det hele. Vores tur end gennem det sydlige viste os et meget mere grønt område med træer og grænne marker. Rigtig lækkert at se, samt at der på markerne i et område var rigtig mange malkekøer, som var de første og eneste jeg har set i Australien indtil nu.

Dette års jul og nytår næste år blev dog godt nok lidt speceilt og som vi siger så blev det ikke rigtig jul og nytår i år for os, selvom vi dog godt vidste det var det føltes det ikke sådan. Men om ikke andet må vi bare gøre det om næste år hjemme i Danmark.

Vi startede arbejde igen den 4 januar. Familien tog et par dage efter på ferie i det østlige Australien og kommer først hjem omkring den 25 januar igen. Så vores arbejde i denne tid består af at rengøre, vakse, vedligeholde, reparere og vinter klargøre diverse maskiner. Derudover laver vi en del hegn og har derudover fået en list fra Steven med en masse forskellige små opgaver. Vores kødkvæg er også ved at kælve i denne tid, så de til ser vi minimum en gang om dagen for at se at alt er som det skal være, det er dog svært at komme til dem da de bare altid går for sig selv og passer sig selv. Normalt flytter vi kun på dem fra mark til mark, ellers er det ikke noget vi beskæftiger os så meget med. Så vi har nok af forskellige små ting at tage os til, vi skal dog ikke have mere end 38 timer om ugen så det hele er lidt afslappet.

I og med at det også næsten hver dag er monster varmt omkring og godt de 40 grader. Så starter vi typisk tidligt om morgen stopper og holder fri til middagstid, og måske laver lidt sidst på dagen igen, alt andet er simpelhen for varmt.
Sommerferien i byen er også rigtig indtræffet, der er absolut helt dødt i byen. Peter og jeg er nu også helt alene i barakkerne, da den sydafrikanske elev har flyttet farm og er nu ikke længere ansat. Så det er derfor kun Peter, ham fra brasilien og så mig som arbejder hvilket er lidt underligt tomt da vi for bare en halv månede siden var en 10-15 stykker som arbejde på farmen. Så januar føles lidt lang da det er allemulige lidt kedelige arbejdsopgaver og at der ikke sker så meget da alle er på ferie. Men jeg har nu kun en lille månede tilbage på farmen, da jeg den 11. februar flyver ned til Tasmanien og besøger Rasmus på hans farm hvorefter vi begynder ar rejse rundt i det østlige Australien.

Når temperaturen kommer over de 35 grader så begynder det lige at være sjovt nok.. Sidst på eftermiddagen bruger vi så typisk i vores pool som er ude ved huset, det er kanon lækkert lige at blive kølet af en gang. Det er faktisk også en af vores opgaver at holde øje med poolen samt en diverse ting omkring huset.

God jul! - og god høst....

2009-12-22T22:35:00.000-08:00

I ønskes alle en rigtig glædelig jul, fra mig.

Ja så er det jul imorgen, hjemme hos jer i Danmark. Vi holder første jul hernede den 25 med familien i Perth. De øvrige juledage, forsøger vi nok at samles nogle dansker.

De seneste dage har ellers gået med at få høstet vores hvede. Peter og jeg har de seneste par dage kørt om aftenen, og fyldt alle kornvognene og siloerne op. Så de er klar til næste dag hvor de bliver tømt med lastbil. Men må godt nok sige at det er underligt at kører at mejetærske den 22 og 23 december, men det må siges at være Australien. Derudover har vi været i gang med at tømme og rengøre tre af vores presser, så det vil sige at vi ikke kommer ud at presse mere, i denne omgang.

Så er der ikke lang tid til jul!

2009-12-20T02:50:00.000-08:00

Siden sidst er december måned bare gået stille og roligt hurtigt med en masse forskellige ting.

Lige først i december var jeg for første gang med til at skulle transportere et læs af vores små baller til nogle af de steder vi levere til i Perth. Denne gang var det til et stort heste indkøbs sted, lidt lige som en foderstof kun for heste. Så vi læssede to af vores ute med hver deres trailer, med hver 150 små baller på. Det må siges at være lidt at et voldsomt læs, at skulle kører igennem Perth med første gang man skal kører i Perth. Men en sjov lille opgave, for en afveksling skyld.

Den første weekend i december blev også den første næsten helt rigtige og fuldt ud fri weekend. Eller det vil sige at Peter og jeg lige var ude at presse en mark med halm færdig lørdag morgen, inden det rigtig kunne blive weekend. Derefter stod den på fri dog sammen med familien.
Vi tog alle arbejder og hele familien ud til vestkysten i byen Lancelin, som vi dog tidligere havde besøgt. Vi bookede os ind på backpacker hotellet, hvorefter det ellers resten af lørdagen stod på afslapning ved den rigtig gode strand. Om aftnen stod den på barbeque ved familiens campingvogn, og senere en tur på byen pub. Søndag fandt vi familiens båd frem, hvormed vi sejlede ud på en lille ø ud for byen. Det var rigtig dejligt på øen, hvor vi bl.a. også var ude at dykke lidt. Så resten af dagen stod på afslapning i byen, hvorefter vi om aftnen vendte den omkring en god times tid tilbage hjem.

Hvad arbejde angår, er vi begyndt at vende tilbage til en lidt mere normal hverdag. Vi har presset en omkring 1500 baller byg halm. Det er nemmere at presse halm, da vi ikke er helt så afhængige af luftfugtigheden. Dog er der typisk en 2-3 baller pr. ha så, vi kører tit rundt og leder efter halmen. Nogle gang kan vi kun se hvor mejetærskeren har kørt, så der kører vi også. Vi har typisk også mest kørt om natten, hvilket ikke ligefrem gør det nemmere på nogle marker man ikke kende. Det sker da også man føler man er blevet væk ude mit i marken og ikke helt ved hvor man er.

Udover at presse halm har vi mest haft en masse forskellige små opgaver, jeg var bl.a. ude ved fætteren en dag hvor jeg hjalp med at høste. Jeg kørte det halve af dagen med hans mejetærsker og den anden halv af dagen med sneglevognen. Det var rigtig sjovt at prøve noget andet, udover bare at presse hele tiden.

Steven har også selv 200 ha med hvede som vi begyndte at høste i fredags. Så blev det regnvejr i går lørdag, så fra i morgen mandag, skal vi forsøge at nå at få det høstet inden jul. Selvom det er helt underligt at høste lige op omkring jul. De fleste hernede er også ved at være færdige med at høste. Men Steven har sin mejetærsker sammen men en anden dag, da han jo ikke har så meget at høste. Så derfor er det først nu vi kan begynde at høste vores korn.

Sidste weekend midt i december havde vi på farmen høstfest. Hvor vi var samlet alle som havde været med til dette års hø sæson. Det var også samme lørdag vi fik kørt det sidst hø ind i hus. Til denne høstfest var vi godt 30 mennesker, hvilket siger lidt om at vi har været rigtig mange og en rigtig lang og stor sæson. I forbindelse med høstfesten var også den sidste dag for vores to tyske backpacker, da der nu ikke er helt så meget at lave. Så vi er nu nede på et mere normalt niveau af mennesker omkring os.

Denne weekend, har været en rigtig fest weekend. Da der i fredags var julefest på vores lokale pub. Hvor der var diverse julegaver og julepynt, ellers var der ikke mere rigtig speciel over det. I går lørdag var der så i vores naboby Bin party, eller på dansk høstfest. Der var rigtig mange mennesker fra et ret stort område. Vi har i hvert fald ikke set så mange mennesker samlet siden vi var i Perth da vi ankom. Der var nok omkring en 250 mennesker til en rigtig god høstfest. Valdemar og Kristian hjemme fra Danmark som også arbejde hernede på den anden side af Wongan som er en by omkrig 50 væk fra os af. De var også med til høstfesten, så det var rigtig sjovt at hilse på dem en gang også.

At det er december og snart er jul er stadig ikke rigtig til at forstå. Der begynder da godt nok at komme mere og mere julelys op sådan rundt omkring. Men vi får flere og flere dage hvor temperatur er omkring de 40 grader og lidt til, hvilket ikke lige frem er jul. Her midt i ugen var vi med til skolens juleafslutning, hvor de små klasser havde lavet et juleshow. Rigtig sjovt at se, men dog stadig virkede det helt forkert. Samtidig med juleafslutningen er det jo også deres sommerafslutning på året. Så de er nu gået på sommerferie frem til februar. Så det begynder da at gå lidt op for os at det er ved at være jul, når alle snakker om det. Selvom det virker forkert. Det er også uretfærdigt at i hjemme i Danmark har århundreds snevejr omkring jul, og så at vi sider på den anden side af jorden.

Hernede bliver der dag for dag i takt med det varme og tørre vejr, flere og flere brande på markerne og i landskaberne. Så dette er vi hele tiden meget opmærksomme på, og Steven har sagt at vi helt sikkert vil komme til at opleve brand til løbet af vores tid hernede.

Vores juleplaner indtil nu at vi skal holde jul sammen med familien den 25 december. Vi starter hjemme med at spise morgenmad, hvorefter vi tager ind til Stevens mor og får middagsmad, og derefter tager hen til Suzannes mor og får aftensmad. Begge mødre bor i Perth, hvorefter vi skilles med familien og måske bliver omkring Perth eller tager nok syd på til nogle af de attraktioner der er i dette område. Da vi har fri mellem jul og nytår. Nytår bliver så hvor vi nu når til, og ellers måske bliver vi samlet nogle dansker. Men de helt store planer er der ikke, vi tager det lidt som det kommer. Når vi kommer tilbage efter nytår tager familien på sommerferie og er først tilbage sidst i januar igen. Så januar bliver vi selv en slags chef, men det skulle også blive en rigtig varm måned. Så arbejdsdagen stopper nok typisk omkring middagstid. Vi er derudover blevet enige med Steven om, at kunne stoppe med at arbejde ved ham omkring midt i februar. Så det er rigtig lækkert så bliver der god tid til at rejse rundt i landet.

Så blev vi endelig færdige med at presse hø..

2009-12-03T16:38:00.000-08:00

Ja så skete det i tirsdags den 1. december blev vi færdige med at presse hø, efter omkring en halvanden måneds presning. Men men straks efter, allerede dagen efter fortsatte vi med at presse halm. Plus at vi nu har ca. 5.000 baller stående ude på marken som venter på at blive kørt i hus.

Vi fik i alt lavet 22.000 – 23.000 big baller med hø, plus en omkring 20.000 Morten Korch små baller. Hvilket i år er et rigtig godt udbytte. På de gode marker har vi typisk haft 10 – 12 baller pr. ha. Vi har i alt presset 2600 ha med hø, hvilket giver godt 8,5 - 9 baller pr. ha i gennemsnit over alle markerne. Hvilket de er rigtig godt tilfreds med, og aldrig har oplevet før.

Min andel af alle disse baller blev 6293 med min presser. Så efter denne tur kan jeg godt sige, at jeg har gennemført en hel sæson med en presser. Jeg må også sige at jeg har lært rigtig meget om presning og det at kører presser. Plus ikke mindst at reparer og fikse en presser.

Min traktor og presser.

Som jeg skrev sidst var vi til sidst fem presser(så sker der virkelig noget)
Herunder den ekstra presser som hjalp os færdig.

Vi skal i alt foreløbig ”kun” presse omkring en 700 baller halm. Det bliver vidst ikke rigtig til mere dette år, da der ikke rigtig er penge og nogle aftagere til halm i år.

Så nu mangler vi kun lige at kører de sidste omkring 5.000 baller hjem i hus. Hvilket de dog heldigvis hele tiden er i fuld gang med. Så jeg tror ikke jeg når at være med til at kører så mange baller hjem. Vi bliver dog færdige i morgen den 4. december med at presse halm, så jeg når nok at være lidt med til det. I og med at de to tyske backpackere også snart tager videre, hvilket blandt andet har været dem som har stået for hjem kørselen af høet.

Som jeg har skrevet flere gange, så er det blevet december. Hvilket er den første sommer måned hernede. Men puha det er overhoved ikke til at forestille sig at det er december og snart jul, især ikke i den her varme og sommer. Jeg har dog af Rasmus’s mor fået til sendt en skrabe julekalender, som måske kan hjælpe mig på vej mod julen. Der er dog et hus i byen, som har sat julelys om omkring huset, men det virker helt forkert. Det er ikke rigtig til at forholde sig til, selvom vi godt ved hvordan det er hjemme i Danmark nu her.

Men det skal såmen nok blive jul alligevel. Det bliver dog lidt spændende hvad vi skal lave efter jul, når vi nu er færdige med alt vores hø, men vi får af se…

Høsten er i fuld gang overalt herned. Her er det vores tyske nabo trainee som er i gang.

Kornlagret i byen, bliver også stille og roligt fuldt op!

Et par lange dage, dog kan vi begynde at se slutningen på vores presse sæson..

2009-11-26T23:27:00.001-08:00

Puha dagen efter jeg sidst skrev ind her, blev en rigtig lang dag. Vi startede kl. 24 om aftnen med at presse og kunne presse indtil ved en 6 tiden om morgen, hvor de for nogle timer blev for vådt til solen igen brændte fugtigheden væk. Derefter begyndte vi at presse igen, men det blev bare aldrig for tørt i løbet af dagen. Så vi pressede videre indtil ved en 20 tiden om aftnen hvor det så blev for vådt, og ja vi var ved at blive godt trætte.. Det blev en arbejdsdag på en omkring 20 timer. Men set fra den anden vinkel kom vi meget tættere på at være færdige med at presse.

I går var også en rimelig god dage fra middag til kl. godt 22 om aftenen. Her til morgen kørte vi ”kun” 4 timer, så nu må vi se hvad i aften byder.

Men vi har ca. omkring godt 300 ha tilbage, så hvis de næste par dage også bliver gode har vi ikke meget tilbage at presse på mandag. Vi er nemlig nu også blevet en mere presser. Stevens bror som vi også skårlagde for, er kommet for at hjælpe os færdig med hans helt nye og noget hurtigere presser. Så det er lækkert nok, jeg har nu nået 5600 baller.

Ventetid er lige med fitness og klipning!

2009-11-24T14:23:00.000-08:00

Ja her omme på den anden side af jorden er det rigtig begyndt at blive varmt nu. Vi har de seneste dage haft temperaturer på omkring de 35-37 grader og får det også de kommende dage. Det vil dermed også sige at vores hø igen er tørt. Det er dog alt for tørt om dagen til at presse, så vi presser nu fra sent aften og så om natten. Det bliver dog for vådt hen på natten så vi stopper nogle timer og kan presse lidt igen tidlig morgen, ind det ved en 8-9 tiden er mega varmt igen. Hø’et er dog på grund af alt det her regn blevet noget kedeligt og gråt at se til, men sådan er det jo. Nu må vi bare se a blive færdige.

Dette presse mønster giver nogle lidt underlige dage for os, da vi er nødt til at sove det meste om dagen i varmen, heldigvis har vi dog aircondition. Dermed har vi jo så også fri om dagen til at gøre diverse gøremål. Jeg blev blandt andet klippet i går, så jeg rigtig kan få noget sol i hoved og uden at få det alt for varmt. Det er dejlig nemt i sådan en lille by at få en tid til klipning. Det er bare at møde op og så ellers bare blive klippet.

Derudover er Peter og jeg også blevet medlem af den lokale fitness samt squash hal. Der er to squash baner, samt en masse helt nye fitness maskiner rigtige fine forhold. Vi troede aldrig vi skulle se sådan nogle fine forhold i vores lille by, men jo.. Det ser dog heller ikke ud som om det bliver brugt så voldsom meget. Men det er en god ting for så, nu vi kører alt det her traktor og bare sidder stille. Lige at blive rørt lidt få brugt noget energi og få noget tilbage igen. Det ligger næsten lige ved siden af barakkerne så det er nemt lige at tage lidt lille smut derhen en gang imellem. Vi forsøger at lærere det her squash spil, børnene i familien har forsøgt at lærer os det, så nu skal vi nok bare øve os..

Det var alt fra mig denne gang, nu vil jeg lægge mig til at sove..

Så troede jeg lige at vi kunne få et par fri dage…

2009-11-21T04:46:00.001-08:00

.. men nej selv om vi fik alt det her regn, så fandt chefen Steven hurtigt på noget andet.. Jo han ville prøve noget nyt i år, nu jorden er så vådt og fugtig.
Jo vi skulle simpelthen til at så, ja hvorfor ikke. Sådan lige midt i det hele, så nu er vi i gang med at så, vi sår sorghum, som er en plante noget lignende majs planten. Det skal vi så også lave hø af en gang hen i januar, hvis altså vi får noget mere vand de næste par måneder. Vi skal så i alt små 200 ha, og som de slev siger. Det er lidt et forsøg, men det kan næsten kun gå godt. For hvis vi ikke får regn og vand, så kan vi måske lavet noget okay hø ud af det vi mangler, og/men hvis vi får noget vand så kan vi også lavet hø god hø ud af det her sorghum. Så det bliver lidt spændende, det kan måske supplere lidt af det tabte på høet..

Mit første indlæg/blog om de første ca. 2 måneder!

2009-11-19T02:26:00.000-08:00

Hej alle nysgerrige læssere hjemme fra Danmark.

Ja jeg er af flere bekendte, samt egne tanker blevet opfodret til at berette om min tur i Australien, så her på siden vil i løbende kunne følge med i min tur.

Min tur startede lørdag den 26 september, hvor jeg sammen med Rasmus forlod Odense banegård, hvor vi efterlod vores familier. Derefter gik tur med tog til København og Kastrup, hvor vi kom med et kæmpe fly som førte os til Bangkok hvor vi mellemlandede. For straks at flyve videre til Perth i vest Australien.

I Perth blev vi hentet af den anden Dansker Peter som også arbejder ved min familie, samt en anden ansat på farmen. Vi kørte de ca. to timer/170 km som der er fra storbyen, Perth i vest til vores farm, som ligger nord øst derfra.
Da vi ankom til farmen blev vi lige hurtigt indkvarteret i vores hjem som er i den lokale by Calingri, ca 3 km fra farmen. Her bor de arbejder som er på farmen, en fra Sydafrika, Peter og jeg, samt Rasmus de første par dage ind til han skulle videre til hans familie.

Den første aften tog vi så ud til en nabo og fik Barbeque sammen med de to familier og deres ansatte, som også er med i dette trainee program for unge som arbejder på landet. Det var en god start på opholdet med en masse utrolige gæstfrie mennesker, selvom vi faktisk gerne ville sove i en rigtig seng efter den lange rejse på omkring et døgn.

De efterfølgende dage arbejdede vi på farmen, med at formindske vores 4 bigballe presser, da der er kommet nye transport regler i landet omkring transport med halm og hø. Derfor var vi i gang med at formindske presserne så ballerne bliver mindre. På farmen dyrkes der næsten udelukkende havre, som vi slår af til hø inden det bliver modent. Hvorefter vi lader det tørrer og presser det til hø, som bliver solgt som struktur foder til kvæg i Australien og Japan som er en stor eksportør. Så dette hø gør vi meget i på farmen.

Tilbage til vores første dage, så tog vi onsdag nogle dage efter vores ankomst til Perth. Hvor vi skulle på et seminar/informationsmøde, hvor alle de trainee som er ankommet til Australien og startet omkring september mødes. Vi var i alt 59 unge mennesker som var kommet for at få informationer om landet med videre samt at få nye bekendtskaber og skabe kontakt med andre trainee's, som måske blev ens trainee nabo. Ud af de 59 var vi vel omkring en 35 danskere så det er populært at tage down under. Der gik heller ikke længe fra vi var kommet til det holtel vi skulle bo på, til at vi mødte andre danskere som også boede på det hotel. Så det var lidt sjovt at møde så mange danskere ude i det store udland.

På seminaret lavede vi lidt forskellige sammenryste oplevelser, vi var bl.a. ude at bowle og ude at forsøge at lærer at surfe, i det store hav.. Vi havde nogle gode dag, hvor vi blev rystet godt sammen i hvert fald os danskere, det var lidt svært ikke at snakke dansk de dage, selv om det var meningen at vi skulle forsøge at snakke engelsk og snakke med dem fra de andre lande også. Men det var rigtig sjovt at hører om de andres oplevelser da alle lige havde været ude i omkring en uge og havde allerede fået en masse forskellige nye oplevelser fra landet. Om lørdagen var seminaret så slut og de fleste tog alle ude til hver deres nye familier, vi fik dog en dag mere i Perth. Hvor vi bl.a. fik købt internet og mobiltelefon. Om lørdagen tog Rasmus til Tasmanien og søndag tog Peter og jeg tilbage til vores farm i Calingiri.

Den første tid var faktisk ret kold, da temperaturen om natten fra ret langt nede på under 10 grader om natten. Hvilket godt kunne mærkes da ingen af deres huse eller bygninger er isoleret, sammen med lidt regn gjorde det, det hele lidt kold og surt til tider.
Da Peter og jeg kom tilbage til byen, var det samme søndag en fårklipningskonkurrence ved den lokale sportsklub. Det var en hele karavane med podie og en masse får som lige kom forbi. I forbindelse med den lokale sportsklub er der også i samme bygning en pub som bliver benyttet som et slags samlingspunkt i lokal samfundet. Denne fåreklipningskonkurrence blev afholdt henover eftermiddagen og de hurtigste klippere var 28 sek. Om at klippe et får. Det er godt nok hurtigt..
I selve vores by, som er en ret lille by med omkring et par hundrede indbyggere, er der faktisk en del forskellige ting selv om byen altid virker død, og der er absolut ingen liv. Kun lige en gang imellem når der afholdes noget på pubben så kommer folk frem fra deres skjul. I byen har vi faktisk en købmandsbutik som råder over alt. Fra almindelige fødevarer til håndværker og landbrugs varer. Derudover er der en skole, børnehave, postkontor, kaffe cafe, frisør, kommune kontor og bank i samme bygning, samt en ret stort kornlager. Plus en jernbane som går i gennem byen til kornindustrien. Så har vi jo også vores sportsklub og pub samt golfbane, udendørs bowling bane og tennis samt en sportshal. Så der er faktisk en del i vores lille by.

Huset eller nærmere barakkerne som vi bor i består af nogle værelses barakker hvor vi har hvert vores værelse på ca. 10 kvadratmeter plus et fælles køkken og bad med et opholdsrum med fjernsyn. Det er nogle okay forhold især efter vi fik renoveret vores baderum. Vores kost får vi næsten udelukkende ude på farmen hos familien. Vi køber selv ind til morgenmad og spiser i barakkerne, ellers får vi middags og aftensmad ude hos familien. Derudover i de weekender vi ikke arbejder, der skal vi selv lave alt vores mad, som vi så køber ind til.

Mit værelse.

Hvad angår arbjde har min tid siden informationsseminaret næsten ikke gået med andet. Da vi om mandagen den 5. oktober begyndt på, at skårlægge vores havre som vi laver til hø. Som er vores store sæson og hovedaktivitet, startede faktisk ret hurtig efter min ankomst. Vi har tre skårlæggere til at udfører jobbet med, disse tre maskiner kørte vi så med i døgndrift, hvilket vil sige at vi kørte to holds skift på traktorerne. Vi skiftede chauffør hver morgen og aften kl. 7 hvor vi i den forbindelse også lavede service på traktoren og skårlæggerne. Jeg kom på dagsholdet og Peter kom på natholdet, i de første uger delte mig og Peter traktor, så vi fik en dansker traktor. Vi kunne skårlægge ca. 50 ha pr skift, så altså ca. 100 ha på traktor pr. dag når det hele kørte som det skulle. Vi havde så også lige omkring en godt 3200 ha som vi skulle over hurtigst muligt.

Peter og min traktor, da vi kørte skårlægger.

Så de første omkring 2 en halve uge gik med at kører traktor fra 7 morgen til 7 aften, nogle af dagene var ret lange især hvis ens traktor fx ikke havde radio eller den ikke virkede. Nogle af dagene føltes ret lange i og med at vi bare kørte frem og tilbage på den ene store mark efter den anden. I sær dem hvor der var 150 ha i en mark og der var omkring 1 km eller mere fra den ene ende til den anden. Det blev også hurtigt lidt en rutine, også i og med når jeg stoppede ved en 7 tiden om aftenen og så skulle hjem og have noget at spiste og i bad, tja så var det jo faktisk hurtigt senge tid igen. Så det bliver lidt trivielt til sidst og vi ville efterhånden gerne prøve noget andet.

På dette billede kan ma se hvor langt jeg er kommet på en stor mark!

Efter vi var færdige med at skårlægge, fik vi hurtig taget skårlæggerne af traktorerne og fik spændt vores 4 presser på traktorerne. Så siden den omkring den 20. oktober har vi været i fuld gang med at presse hø. Eller det vil så sige at det ikke er sådan bare lige at presse hø i Australien. Vi presser kun når der er den rette luftfugtighed, Så vi presser typisk en time til to om formiddagen når høet er blevet tørt fra om natten, til det omkring middagstid bliver for tørt og vi må stoppe. Hvor vi så typisk laver service på presserne. Hvorefter vi så igen kan presse sidst på eftermiddagen hvor luftfugtigheden kommer ned, og vi kan presse til det bliver for vådt igen. Dette ”presse” interval er når vinden er i vest, da vi så får vinden ind fra havet.

Når vinden er i øst og den kommer inde fra hele landet så er det noget helt andet. Så presser vi fra først på aftenen henover hele natten og frem til om formiddagen hvor det så bliver for tørt igen. Dette bliver derfor en gang imellem nogle ret lange nætter især vi hvis vi har arbejdet hele dagen og så viden går om i øst så må vi jo fortsætte hele natten også, da det er godt at presse der. Så det er lidt besværligt at får høet presset under de rette omstændigheder. Vi har nu presset i ca. en måned og jeg har med min presser lavet 4800 baller og vi har nok ca. en 2-3 uger endnu, hvis ellers vejret vil som det skal.

Peter og jeg fik ideen med at lave danske vind flag på vores presser, så vi kan følge med i vejret...

Men lige nu har vi fået noget regn og det hele står stille. Vi fik i forgårs 20 mm, så de baller som vi har presset og som stadig står ude på marken er blevet godt våde, og det vi ikke har presset er også godt våde, så vi har lige et par fri dage her.
Til at kører høet ind i hus, er der bl.a. to tyske backpackere samt diverse folk som kommer og hjælper. Så de er faktisk ret langt med at kører høet ind i hus heldigvis. På farmen arbejder vi bl.a. sammen med en fætter og en bror, derudover er der også en del lokale folk som kommer og hjælper til, så der er hele tiden en masse folk omkring en. Hvilket er rigtig fint, men i starten var det rigtig mange forskellige mennesker at holde styr på. Men man lærer en masse engelsk af det, og det bliver da nemmere og nemmere at følge med og kunne snakke med når de snakker.

Hvad angår at holde fri og opleve noget andet end arbejde er det derfor ikke blevet så meget til da vi jo har ret travlt med det her hø. Det er kun lige hvis vi får regn. Vi havde dog en dags fri sidst i oktober hvor vi også fik en del regn, der tog Peter, en anden tysk trainee som også bor i Calingiri, samt jeg selv en tur ud til vest kysten i en by ved navn Lancelin hvor der var et rigtigt lækkert strand og sand område. Et helt andet landskab med sandklitter og bakker. Vi havde en rigtig god tur hvor vi efter lang tid endelig kom ud og se noget andet, hvilket også var tiltrængt.

Dagen inde skete der desværre en tragisk ulykke på farmen. Konen Suzannes far var for, at hjælpe med at kører hø ind plus diverse ting på farmen. I forbindelse med at de var ved at kører hø ind, faldt der uden grund en balle ned over ham fra en lastbil, som ramte ham i hoved og han var død på stedet, der var ingen tilstede da det skete. Men barnebarnet den ældste søn på farmen kørte læsseren, som så også var ham som var henne for at flytte den omkring 700 kg tunge balle væk fra sin morfar. Det var en voldsom oplevelse for familien og også for os, det giver virkelig stof til eftertanke om hvor meget man skal passe på og tænke på sin sikkerhed. Vi var ikke med til begravelsen, da vi ikke havde kendt ham så meget. Vi blev det dog tilbudt, men vi blev hjem og arbejdede med høet, så farmen kunne fungere videre. Der var dog rigtig mange med til begavelsen omkring en 300 mennesker.

Derudover havde vi en eftermiddag fri hvor vi fik muligheden for at tage ud og se noget rodeo. Den mulighed greb vi, og tog den lille tur på godt en time vej. Vi var dog lidt sent på den, så vi nåede kun at se 4 tyre blive sluppet løs i ringen, med hver deres cowboy efter sig. Det var trods alt noget af en oplevelse at se det i virkeligheden, det er lidt voldsom sådan på tæt hold hvordan de behandler dyrene.

Men ellers er det ikke blevet til så meget fritid i større stil. Ikke sådan udover de få timer der er i døgnet efter arbejde sammen med familien, eller typisk de andre arbejder.

Så sådan er mine første snart to måneder gået på den anden side af jorden. Jeg håber at der i den kommende tid, vil blive lidt mere fritid til at se og opleve noget andet. Samt at kunne opdatere denne side så i kan følge med i min tur, i siden vognen nu i har kedelig vinter derhjemme. Men jeg tror næsten med sikkerhed at når vi bliver færdige med høet, så tager vores arbejde lidt af.