Mit første indlæg/blog om de første ca. 2 måneder!

Hej alle nysgerrige læssere hjemme fra Danmark.

Ja jeg er af flere bekendte, samt egne tanker blevet opfodret til at berette om min tur i Australien, så her på siden vil i løbende kunne følge med i min tur.

Min tur startede lørdag den 26 september, hvor jeg sammen med Rasmus forlod Odense banegård, hvor vi efterlod vores familier. Derefter gik tur med tog til København og Kastrup, hvor vi kom med et kæmpe fly som førte os til Bangkok hvor vi mellemlandede. For straks at flyve videre til Perth i vest Australien.
















I Perth blev vi hentet af den anden Dansker Peter som også arbejder ved min familie, samt en anden ansat på farmen. Vi kørte de ca. to timer/170 km som der er fra storbyen, Perth i vest til vores farm, som ligger nord øst derfra.
Da vi ankom til farmen blev vi lige hurtigt indkvarteret i vores hjem som er i den lokale by Calingri, ca 3 km fra farmen. Her bor de arbejder som er på farmen, en fra Sydafrika, Peter og jeg, samt Rasmus de første par dage ind til han skulle videre til hans familie.

Den første aften tog vi så ud til en nabo og fik Barbeque sammen med de to familier og deres ansatte, som også er med i dette trainee program for unge som arbejder på landet. Det var en god start på opholdet med en masse utrolige gæstfrie mennesker, selvom vi faktisk gerne ville sove i en rigtig seng efter den lange rejse på omkring et døgn.

De efterfølgende dage arbejdede vi på farmen, med at formindske vores 4 bigballe presser, da der er kommet nye transport regler i landet omkring transport med halm og hø. Derfor var vi i gang med at formindske presserne så ballerne bliver mindre. På farmen dyrkes der næsten udelukkende havre, som vi slår af til hø inden det bliver modent. Hvorefter vi lader det tørrer og presser det til hø, som bliver solgt som struktur foder til kvæg i Australien og Japan som er en stor eksportør. Så dette hø gør vi meget i på farmen.

Tilbage til vores første dage, så tog vi onsdag nogle dage efter vores ankomst til Perth. Hvor vi skulle på et seminar/informationsmøde, hvor alle de trainee som er ankommet til Australien og startet omkring september mødes. Vi var i alt 59 unge mennesker som var kommet for at få informationer om landet med videre samt at få nye bekendtskaber og skabe kontakt med andre trainee's, som måske blev ens trainee nabo. Ud af de 59 var vi vel omkring en 35 danskere så det er populært at tage down under. Der gik heller ikke længe fra vi var kommet til det holtel vi skulle bo på, til at vi mødte andre danskere som også boede på det hotel. Så det var lidt sjovt at møde så mange danskere ude i det store udland.


På seminaret lavede vi lidt forskellige sammenryste oplevelser, vi var bl.a. ude at bowle og ude at forsøge at lærer at surfe, i det store hav.. Vi havde nogle gode dag, hvor vi blev rystet godt sammen i hvert fald os danskere, det var lidt svært ikke at snakke dansk de dage, selv om det var meningen at vi skulle forsøge at snakke engelsk og snakke med dem fra de andre lande også. Men det var rigtig sjovt at hører om de andres oplevelser da alle lige havde været ude i omkring en uge og havde allerede fået en masse forskellige nye oplevelser fra landet. Om lørdagen var seminaret så slut og de fleste tog alle ude til hver deres nye familier, vi fik dog en dag mere i Perth. Hvor vi bl.a. fik købt internet og mobiltelefon. Om lørdagen tog Rasmus til Tasmanien og søndag tog Peter og jeg tilbage til vores farm i Calingiri.

Den første tid var faktisk ret kold, da temperaturen om natten fra ret langt nede på under 10 grader om natten. Hvilket godt kunne mærkes da ingen af deres huse eller bygninger er isoleret, sammen med lidt regn gjorde det, det hele lidt kold og surt til tider.
Da Peter og jeg kom tilbage til byen, var det samme søndag en fårklipningskonkurrence ved den lokale sportsklub. Det var en hele karavane med podie og en masse får som lige kom forbi. I forbindelse med den lokale sportsklub er der også i samme bygning en pub som bliver benyttet som et slags samlingspunkt i lokal samfundet. Denne fåreklipningskonkurrence blev afholdt henover eftermiddagen og de hurtigste klippere var 28 sek. Om at klippe et får. Det er godt nok hurtigt..
I selve vores by, som er en ret lille by med omkring et par hundrede indbyggere, er der faktisk en del forskellige ting selv om byen altid virker død, og der er absolut ingen liv. Kun lige en gang imellem når der afholdes noget på pubben så kommer folk frem fra deres skjul. I byen har vi faktisk en købmandsbutik som råder over alt. Fra almindelige fødevarer til håndværker og landbrugs varer. Derudover er der en skole, børnehave, postkontor, kaffe cafe, frisør, kommune kontor og bank i samme bygning, samt en ret stort kornlager. Plus en jernbane som går i gennem byen til kornindustrien. Så har vi jo også vores sportsklub og pub samt golfbane, udendørs bowling bane og tennis samt en sportshal. Så der er faktisk en del i vores lille by.

Huset eller nærmere barakkerne som vi bor i består af nogle værelses barakker hvor vi har hvert vores værelse på ca. 10 kvadratmeter plus et fælles køkken og bad med et opholdsrum med fjernsyn. Det er nogle okay forhold især efter vi fik renoveret vores baderum. Vores kost får vi næsten udelukkende ude på farmen hos familien. Vi køber selv ind til morgenmad og spiser i barakkerne, ellers får vi middags og aftensmad ude hos familien. Derudover i de weekender vi ikke arbejder, der skal vi selv lave alt vores mad, som vi så køber ind til.

Mit værelse.

Hvad angår arbjde har min tid siden informationsseminaret næsten ikke gået med andet. Da vi om mandagen den 5. oktober begyndt på, at skårlægge vores havre som vi laver til hø. Som er vores store sæson og hovedaktivitet, startede faktisk ret hurtig efter min ankomst. Vi har tre skårlæggere til at udfører jobbet med, disse tre maskiner kørte vi så med i døgndrift, hvilket vil sige at vi kørte to holds skift på traktorerne. Vi skiftede chauffør hver morgen og aften kl. 7 hvor vi i den forbindelse også lavede service på traktoren og skårlæggerne. Jeg kom på dagsholdet og Peter kom på natholdet, i de første uger delte mig og Peter traktor, så vi fik en dansker traktor. Vi kunne skårlægge ca. 50 ha pr skift, så altså ca. 100 ha på traktor pr. dag når det hele kørte som det skulle. Vi havde så også lige omkring en godt 3200 ha som vi skulle over hurtigst muligt.

Peter og min traktor, da vi kørte skårlægger.

Så de første omkring 2 en halve uge gik med at kører traktor fra 7 morgen til 7 aften, nogle af dagene var ret lange især hvis ens traktor fx ikke havde radio eller den ikke virkede. Nogle af dagene føltes ret lange i og med at vi bare kørte frem og tilbage på den ene store mark efter den anden. I sær dem hvor der var 150 ha i en mark og der var omkring 1 km eller mere fra den ene ende til den anden. Det blev også hurtigt lidt en rutine, også i og med når jeg stoppede ved en 7 tiden om aftenen og så skulle hjem og have noget at spiste og i bad, tja så var det jo faktisk hurtigt senge tid igen. Så det bliver lidt trivielt til sidst og vi ville efterhånden gerne prøve noget andet.

På dette billede kan ma se hvor langt jeg er kommet på en stor mark!







Efter vi var færdige med at skårlægge, fik vi hurtig taget skårlæggerne af traktorerne og fik spændt vores 4 presser på traktorerne. Så siden den omkring den 20. oktober har vi været i fuld gang med at presse hø. Eller det vil så sige at det ikke er sådan bare lige at presse hø i Australien. Vi presser kun når der er den rette luftfugtighed, Så vi presser typisk en time til to om formiddagen når høet er blevet tørt fra om natten, til det omkring middagstid bliver for tørt og vi må stoppe. Hvor vi så typisk laver service på presserne. Hvorefter vi så igen kan presse sidst på eftermiddagen hvor luftfugtigheden kommer ned, og vi kan presse til det bliver for vådt igen. Dette ”presse” interval er når vinden er i vest, da vi så får vinden ind fra havet.







Når vinden er i øst og den kommer inde fra hele landet så er det noget helt andet. Så presser vi fra først på aftenen henover hele natten og frem til om formiddagen hvor det så bliver for tørt igen. Dette bliver derfor en gang imellem nogle ret lange nætter især vi hvis vi har arbejdet hele dagen og så viden går om i øst så må vi jo fortsætte hele natten også, da det er godt at presse der. Så det er lidt besværligt at får høet presset under de rette omstændigheder. Vi har nu presset i ca. en måned og jeg har med min presser lavet 4800 baller og vi har nok ca. en 2-3 uger endnu, hvis ellers vejret vil som det skal.



Peter og jeg fik ideen med at lave danske vind flag på vores presser, så vi kan følge med i vejret...





Men lige nu har vi fået noget regn og det hele står stille. Vi fik i forgårs 20 mm, så de baller som vi har presset og som stadig står ude på marken er blevet godt våde, og det vi ikke har presset er også godt våde, så vi har lige et par fri dage her.
Til at kører høet ind i hus, er der bl.a. to tyske backpackere samt diverse folk som kommer og hjælper. Så de er faktisk ret langt med at kører høet ind i hus heldigvis. På farmen arbejder vi bl.a. sammen med en fætter og en bror, derudover er der også en del lokale folk som kommer og hjælper til, så der er hele tiden en masse folk omkring en. Hvilket er rigtig fint, men i starten var det rigtig mange forskellige mennesker at holde styr på. Men man lærer en masse engelsk af det, og det bliver da nemmere og nemmere at følge med og kunne snakke med når de snakker.

Hvad angår at holde fri og opleve noget andet end arbejde er det derfor ikke blevet så meget til da vi jo har ret travlt med det her hø. Det er kun lige hvis vi får regn. Vi havde dog en dags fri sidst i oktober hvor vi også fik en del regn, der tog Peter, en anden tysk trainee som også bor i Calingiri, samt jeg selv en tur ud til vest kysten i en by ved navn Lancelin hvor der var et rigtigt lækkert strand og sand område. Et helt andet landskab med sandklitter og bakker. Vi havde en rigtig god tur hvor vi efter lang tid endelig kom ud og se noget andet, hvilket også var tiltrængt.

Dagen inde skete der desværre en tragisk ulykke på farmen. Konen Suzannes far var for, at hjælpe med at kører hø ind plus diverse ting på farmen. I forbindelse med at de var ved at kører hø ind, faldt der uden grund en balle ned over ham fra en lastbil, som ramte ham i hoved og han var død på stedet, der var ingen tilstede da det skete. Men barnebarnet den ældste søn på farmen kørte læsseren, som så også var ham som var henne for at flytte den omkring 700 kg tunge balle væk fra sin morfar. Det var en voldsom oplevelse for familien og også for os, det giver virkelig stof til eftertanke om hvor meget man skal passe på og tænke på sin sikkerhed. Vi var ikke med til begravelsen, da vi ikke havde kendt ham så meget. Vi blev det dog tilbudt, men vi blev hjem og arbejdede med høet, så farmen kunne fungere videre. Der var dog rigtig mange med til begavelsen omkring en 300 mennesker.

Derudover havde vi en eftermiddag fri hvor vi fik muligheden for at tage ud og se noget rodeo. Den mulighed greb vi, og tog den lille tur på godt en time vej. Vi var dog lidt sent på den, så vi nåede kun at se 4 tyre blive sluppet løs i ringen, med hver deres cowboy efter sig. Det var trods alt noget af en oplevelse at se det i virkeligheden, det er lidt voldsom sådan på tæt hold hvordan de behandler dyrene.

Men ellers er det ikke blevet til så meget fritid i større stil. Ikke sådan udover de få timer der er i døgnet efter arbejde sammen med familien, eller typisk de andre arbejder.

Så sådan er mine første snart to måneder gået på den anden side af jorden. Jeg håber at der i den kommende tid, vil blive lidt mere fritid til at se og opleve noget andet. Samt at kunne opdatere denne side så i kan følge med i min tur, i siden vognen nu i har kedelig vinter derhjemme. Men jeg tror næsten med sikkerhed at når vi bliver færdige med høet, så tager vores arbejde lidt af.